For tusindvis af ansatte er det slut med at kigge direktøren over skulderen og holde øje med, hvor mange penge han eller hun putter i egen lomme. Årsregnskabsloven, som blev vedtaget i sidste uge, lemper kravene til virksomhedernes årsregnskaber, deriblandt kravet om at selskaber med op til 50 ansatte skal offentliggøre, hvad direktøren får i løn. Svindel har betydet åbenhed Svindel med ledelsens lønninger i firmaer som amerikanske elgigant Enron, den italienske mejerivirksomhed Parmalat og det svenske forsikringsselskab Skandia har ellers fået politikere verden over til at kræve mere åbenhed i regnskaberne. Også danske firmaer som for eksempel VT Holdinghar haft problemer med at forklare størrelsen på direktørens løn. Alligevel går Danmark nu den modsatte retning. »Det er et skridt tilbage til forrige århundrede i stedet for ind i det 21. århundrede, og det er ærgerligt, at Danmark skal bevæge sig baglæns, når resten af verden bevæger sig frem mod mere åbenhed,« siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. »Det er vigtigt at have et højt niveau af oplysninger, så de ansatte i virksomhederne er en del af vidensniveauet. Ellers går det ud over engagementet og arbejdsglæden«, siger hun. DI godt tilfreds Til gengæld er Dansk Industri godt tilfreds med den nye lov. »Jeg kan ikke se, hvad mindre virksomheder skal offentliggøre direktørlønninger for. Det er et ideologisk skoleridt fra de personer, som har fremført den slags argumenter«, siger Christopher Arzrouni, som er erhvervsjuridisk chef i Dansk Industri. »Vi synes, det er en dejlig lov. Den letter byrderne på en række mindre virksomheder og også på de større unoterede, fordi de slipper for at fremlægge en række segmentoplysninger, der kunne stille dem ringere i konkurrencen med udenlandske virksomheder«, siger han. Få krav til de små Efter den nye lov er alle små virksomheder fritaget for at offentliggøre centrale regnskabsoplysninger, heriblandt ledelsens løn. Det drejer sig om 118.000 selskaber. De resterende 7.700 mellemstore, store og børsnoterede virksomheder skal stadig offentliggøre disse oplysninger. Samtidig bliver 1.200 virksomheder, som tidligere var i kategorien mellemstore, nu kategoriseret som små. Derfor skal de heller ikke offentliggøre direktørernes løn. Det svarer til en femtedel af landets mellemstore virksomheder. Den nye lov har først og fremmest til formål at ensrette de danske regnskaber efter europæiske regler. Men sammenlignet med de øvrige europæiske lande stiller Danmark meget få krav til virksomhedernes regnskaber. Spørgsmålet er, om lovgivning er vejen frem. Adjunkt og ph.d. på Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i København Caspar Rose mener ikke, at man kan lovgive sig til en garanti mod regnskabsskandaler. »I sidste ende drejer det sig om tillid. Man kan ikke gardere sig mod skandaler, heller ikke med lovgivning«, forklarer Caspar Rose. Generelt mener han, at den nye lov er et fremskridt, idet mange af oplysningerne i regnskaberne i dag er overflødige. Holdningsændring En overraskende kovending i Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har sikret lovændringen. Begge partier var bekymrede for, at loven ville føre til mindre åbenhed. »Men fordi der er nogle virksomheder, der ikke har rent mel i posen, skal det ikke gå ud over de andre«, siger erhvervsordfører Naser Khader fra Det Radikale Venstre. »Vi står inde for loven som helhed, fordi den er en del af en EU-harmonisering«, siger han. Colette Brix, Dansk Folkepari, var også tidligere kritisk over for loven. »Erhvervslivet ved jo godt, at det omgivende samfund i dag kræver stor åbenhed af virksomhederne«, sagde hun i juli til Politiken. I dag forklarer Colette Brix holdningsændringen med, at hun i sommer ikke var klar over, at lettelserne ville betyde så meget for de små virksomheder. »Det er helt i orden, at små selskaber ikke skal offentliggøre lønninger til direktører. Ingen har glæde af at vide, hvad direktøren får. Som regel får en direktør det, han skal have«, siger hun. Colette Brix mener ikke, at man skal tvinge åbenhed i regnskaberne frem, men at virksomhederne selv har økonomisk interesse i at fremlægge så mange oplysninger som muligt. Økonomi- og Erhvervsministeriet har varslet endnu en modernisering af årsregnskabsloven i 2005 eller 2006 for at tilpasse danske regnskabsregler til de europæiske og for at lave flere administrative lettelser i virksomhederne.