Kenni Thomsen, som er studerende i Aalborg, købte sin Ericsson-mobiltelefon hos Debitel for en krone. Han brugte aldrig det seksmåneders abonnement hos Debitel, som var inkluderet. I stedet klikkede han ind på Telmores hjemmeside og bestilte et nyt SIM-kort og taletid. På den måde sparede han omkring 1.000 kroner ved købet af sin nye mobiltelefon. Flere og flere mobilkunder har set fidusen og benytter sig af tilbuddet om de billige telefoner, men bruger aldrig abonnementet. I stedet bruger de lavprisselskaber som CBB, Telmore og Tele2. I dag ligger hvert fjerde mobilabonnement dødt hen, og det koster mobilselskaberne mellem 350.000 og 450.000 kroner om året, vurderer teleanalytiker John Strand fra Strand Consult. Telia er ked af at miste kunderne til lavprisselskaberne. »Det er ikke den aftale, vi laver med forbrugeren. Vi lever ikke af at levere billige telefoner«, siger administrerende direktør i Telia Mobile, Jesper Brøckner. Han siger dog, at de billige telefoner stadig er en god forretning for Telia. Rabat på telefoner De døde abonnementer opstår, fordi mobilselskaberne sælger de fleste mobiltelefoner med rabat. Denne rabat skal tjenes ind igen på samtale- og abonnementsafgifter. Men selskaberne kan kun binde kunderne i seks måneder, og når kunderne aldrig bruger abonnementet, er størstedelen af pengene tabt. Ifølge teleanalytiker fra Netplan Torben Rune bliver kunderne hos de store selskaber af ren og skær uvidenhed. »Det er ikke gået op for kunderne, at de rent faktisk kan spare en masse penge. Og det er lige nøjagtig den uvidenhed, der gør, at den mindre kloge kommer til at betale for den mere kloge«, siger Torben Rune. Skævvrider konkurrencen Han mener, at mobilbranchens tilskud til telefonerne er konkurrenceforvridende. »Det er at putte blår i øjnene på kunderne at sløre prissætningen og afskære forbrugerne fra at lave rigtige prissammenligninger. Men det er kvikt gjort af kunderne at udnytte systemet«, siger Torben Rune. John Strand tilføjer, at fordi mobilselskaberne mister kunderne så hurtigt, kan det ikke betale sig for dem også at sælge de helt nye telefoner med rabat. »Dermed går den teknologiske udvikling i stå«, siger John Strand. Han peger på, at den eneste løsning er at tillade mobilselskaberne at binde deres kunder i længere tid end seks måneder. »De seks måneders binding er ikke forbrugerbeskyttende, men forbrugerfjendsk. Det ville være mere fair at få en billig telefon med længere binding«, siger han. Forslag: Drop tilskud Torben Rune foreslår noget andet. »Selv om det nok er illusorisk, synes jeg, at mobilselskaberne skal holde op med at give tilskud på telefonerne«, siger han. Teddy Søgaard Pedersen, som er administrerende direktør i det største ikke-operatørejede lavprisselskab, CBB Mobil, erkender, at CBB er branchens provokatør. »Mange kalder os klassens skrækkelige Olfert. Men jeg synes, det er en særdeles usund branche, der køber kunder med smarte telefoner og binder dem op på bekostelige abonnementer og en ukristelig og uappetitlig minutpris«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























