Alle arbejdsløse har en mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget af de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Ud af de 1,3 millioner danskere, der hvert år modtager ydelser som kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge, befinder 157.000 personer sig i den gruppe, der betegnes som kanten af arbejdsmarkedet. Det betyder, at de har modtaget offentlig forsørgelse mindst 80 procent af de seneste tre år. Udskiftning i gruppen Men selv for denne gruppe, der umiddelbart kunne se ud som om, at den er låst fast i arbejdsløshed, er der lyspunkter, viser undersøgelsen. Der er nemlig udskiftning i gruppen. Også blandt de svageste ledige er der hvert år mange, der får job eller kommer videre i uddannelse, og det er ikke kun den stærkeste del af gruppen, der river sig fri af arbejdsløshedens greb. Af de 157.000 på kanten af arbejdsmarkedet kommer der hvert år 39.500 personer i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Ingen er altså på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet, konkluderer Arbejdsmarkedsstyrelsen i sin rapport.
Alle har en chance for at få job
Lyt til artiklen