Studerende, der har et arbejde i det private erhvervsliv ved siden af studierne, må forlade sig på arbejdsgiverens gavmildhed. Hvis lønnen er urimelig eller arbejdsbetingelserne for hårde, har de studerende nemlig ingen steder at gå hen. De fleste fagforeninger hjælper ikke studerende med bijob. Problemet findes især i private virksomheder, der ikke ansætter efter HK's fælles overenskomst for kontorarbejde, men laver egne ansættelseskontrakter med medarbejderne. Det er ikke mindst tilfældet i call centre og telemarketingvirksomheder, som Politiken beskrev lørdag. Sidegevinster Dansk Magisterforening er en fagforening med mange studentermedlemmer. »Når man er studentermedlem af Dansk Magisterforening, betaler man for at få viden og vejledning om det akademiske arbejdsmarked, og så er der en række sidegevinster såsom billig forsikring, jobsøgningskurser, pressekort og mulighed for at få en billig studiekonto«, forklarer projektleder Lisbeth Møller. Heller ikke fagforeningen DJØF går ind i de konkrete sager, hvis studentermedlemmerne har problemer med studiejobbet. Og det har for eksempel de ansatte interviewere på analyseinstituttet Vilstrup Research i København. 98 procent af dem er studerende, og de vil gerne have mere i løn. Derfor har 80 af dem skrevet under på et brev til ledelsen, hvor de blandt andet skriver: »Ud fra en generel betragtning er 95 kr. i timen en søndag eftermiddag og aften ikke et prangende beløb, ligesom 85 kr. i timen en hverdagsaften heller ikke er det«. Løn uændret i tre år »Problemet er, at nu sidder vi og venter. Måske siger de nej, og hvad gør vi så? Vi har ikke nogen sanktionsmuligheder uden fagforening. Siger de nej, kan vi føle os nok så urimeligt behandlet. Det er et frit land, vi lever i, og vi har selv valgt at arbejde for Vilstrup, og så er den ikke længere«, siger Martin Borch, som på medarbejdernes vegne tog initiativ til lønbrevet. »Det, der forarger mig, er, at der ikke er sket lønforhandlinger i tre år. Ifølge almindelig moral og etik over for medarbejdere justerer man lønnen hvert andet år ligesom ved en overenskomstforhandling. Burde ledelsen ikke selv sørge for at justere lønnen i forhold til inflation og overenskomstudvikling? Det er uhørt i andre dele af arbejdsmarkedet«, siger Martin Borch. Kim Bensby, som er økonomidirektør i Vilstrup, bekræfter, at lønnen ikke er blevet hævet i tre år, men mener ikke, at den er for lav. Han siger, at Vilstrup til gengæld kan byde på fleksible arbejdstider, og det gør jobbet attraktivt. »Lønnen er fastsat i overensstemmelse med branchen. Generelt oplever vi ikke problemer med at få engagerede og dygtige interviewere, og vi føler, at vores lønniveau og øvrige arbejdsforhold er konkurrencedygtige«, siger han. Grundlønnen vil derfor ikke blive hævet, slår han fast. Til gengæld vil ledelsen på Vilstrup indføre bonusordninger, så de ansatte, der yder en indsats af høj kvalitet, bliver belønnet. Ifølge HK ligger lønniveauet i branchen de fleste steder omkring 100 kroner i timen.