Regeringens storstilede plan om, at andre end Arbejdsformidlingen (AF) skal hjælpe de ledige tilbage i job, er langtfra den succes, man havde håbet på. Det viser den første analyse, der gør status, siden private firmaer, faglige organisationer og offentlige institutioner for godt et halvt år siden fik mulighed for at gennemføre jobformidling. Hver femte i job - mange utilfredse Analysen er udarbejdet for A-kassernes Samvirke og udkommer onsdag. Den baserer sig på samtaler med 623 ledige, der alle har gennemgået et af de såkaldte 'kontaktforløb'. Af analysen fremgår det, at kun 19 procent af deltagerne i kontaktforløbet har fået arbejde - og af disse afviser næsten 77 procent, at det var kontaktforløbet, der førte til jobbet. Og tilfredsheden med kursernes indhold halter: 35 pct. af alle erklærer sig 'utilfreds' eller 'meget utilfreds'. »Hvor man tidligere kritiserede den danske aktiveringspolitik for bare at være en aktiveringsfabrik, hvor folk skulle gennem noget jobtræning og lave et eller andet tilfældigt, så er det nu blevet til en samtalefabrik, hvor folk bare skal ind og snakke i tomgang og så ud igen. Det kommer der intet ud af«, siger Torben Dam Jensen, sekretariatschef i Samvirke. 'Regeringen lider nederlag' Professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitetscenter ser tallene som et nederlag for regeringen: »De er et foreløbigt fingerpeg om, at hvis man troede, at private aktører ville skabe bedre resultater og større tilfredshed, er forventningerne foreløbig gjort til skamme«. Jobformidlere: 'Stof til eftertanke' Hos landets næststørste private jobformidlingsbureau, Nyman Messerschmidt, kan man ikke genkende den store utilfredshed fra deltagerne i bureauets egne kontaktforløb. Men tallene giver stof til eftertanke: »Når 35 procent erklærer sig utilfredse, så er det en alt for høj del. Vores opgave er jo først og fremmest at understøtte de ledige i at finde den hurtigst mulige vej til jobbet. Derfor er det da utilfredsstillende, når så mange ikke mener, de kan bruge kontaktforløbet til noget«, siger medindehaver Karen Messerschmidt. Minister vil lave sin egen undersøgelse Også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at det ikke er godt nok, at mindre end halvdelen af de adspurgte er tilfredse med indsatsen. Men han vil ikke sammenligne de nye jobformidlere med det gamle AF. I stedet vil han nu iværksætte sin egen undersøgelse: »Vi får lavet en uvildig undersøgelse med kontrolgruppe, så vi kan konkludere noget holdbart om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. For vi skal ikke holde liv i noget, der ikke fungerer. Omvendt skal vi heller ikke lade os styre af institutionelle interesser og dræbe et godt initiativ«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























