Hensigten var at sætte ekstra skub på jobskabelsen og sænke niveauet for arbejdsløsheden ekstraordinært med 22.000. Men måske er regeringens forårspakke, der pumper ekstra købekraft for ni milliarder kroner ud til borgerne, en regulær overdosis i den nuværende situation. En finkæmning af Danmarks nationaløkonomiske regnskab som Danmarks Statistik har foretaget, viser nemlig overraskende nok, at opsvinget allerede var på vej i slutningen af sidste år. Opfattelsen var ellers, at økonomien gik helt i stå sidste år, men de nye tal viser, at det ikke var så galt fat. Der var en fremgang på 0,4 procent sidste år. Ifølge en række bankøkonomer rejser tallene tvivl om fornuften af forårspakken. »Tallene peger i retning af, at økonomien er sundere, end vi i første omgang troede. Det kan vise sig, at forårspakken er for stor og kommer på det forkerte tidspunkt«, siger cheføkonom Bo Overvad fra den svenske Handelsbankens afdeling i København. Hans analyse af nationalregnskabet for fjerde kvartal sidste år viser således, at erhvervslivet - i modsætning til den første antagelse - allerede var i fuld gang med at investere i nye maskiner og bygninger som led i forberedelser til et kommende økonomisk opsving. »Fremrykningen af skattelettelserne i forårspakken kan medføre et ekstra hop i erhvervslivets investeringer, og derfor er der bestemt en risiko for overophedning af økonomien«, siger Bo Overvad. Udtalelsen skal ses på baggrund af, at der med 183.000 ledige ikke er langt ned til ledighedsniveauer, som risikerer at udløse egentlig mangel på arbejdskraft. I Danske Bank forudser chefanalytiker Steen Bocian da også en regulær forbrugsfest. Han siger: »Der var allerede inden forårspakken udsigt til en forbrugsvækst i størrelsesordenen 3 til 3,5 procent. Forårspakken trækker forbruget yderligere op med et halvt procentpoint, så samlet set er der udsigt til en lille forbrugsfest«. Steen Bocian mener, at forbrugsfremgangen vil sikre, at jobskabelsen vender tilbage til sommer. Samtidig viser de nye tal, at beskæftigelsen nåede bundniveauet allerede i midten af sidste år. Hos Nordea er cheføkonom Helge Pedersen også på det rene med, at økonomien er i bedre form end antaget, og at opsvinget var kommet uden forårspakken. »Der er mere grund til at smide pessimismen fra sig, og det viser sig, at væksten var kommet af sig selv. Kritikere vil sige, at det så ikke var nødvendigt med forårspakken, men vi har trods alt ikke set arbejdsløshedskurven knække endnu«, siger Helge Pedersen. Stramning om to år Han peger også på, at forårspakken indeholder en automatisk stramningsmekanisme - når der er gået to år udløber suspensionen af indbetalingerne til den særlige pensionsopsparing nemlig. Medmindre andet vedtages i mellemtiden. Hos regeringspartiet Venstre mener finansordfører Kristian Jensen, at forårspakken har den helt rigtige dosering - også når man tager højde for, at det faktisk gik bedre end ventet, da pakken blev besluttet. »Vi mener fortsat, at pakken er rigtigt timet. Vi har hele tiden sagt, at opsvinget var på vej, men vi skal bare sikre, at der også er kraft til at gøre noget ved ledigheden. Pakken var et lille skub, og derfor har vi også afvist oppositionens krav om et langt større indgreb«, siger Kristian Jensen.