Selv om et flertal i Folketinget havde pålagt regeringen at kæmpe imod, at en ny type genmodificeret majs, med betegnelsen bt11, kan komme ind i EU, endte et fem år langt slagsmål med et nederlag til Danmark. Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) kunne på et møde med sine fødevare- og landbrugsministerkolleger ikke opretholde EU's modstand mod at tillade genmodificerede (gmo) produkter at komme ind i EU. Kommissionen vil godkende majs På mødet i Luxembourg var der ikke et stort nok flertal til at fortsætte EU's blokade mod gmo-produkter. Omvendt var der heller ikke et flertal for kommissionens forslag om at godkende bt11. Dermed er det efter reglerne op til kommissionen at træffe afgørelse i sagen, og den forventes nu at godkende importen af den nye majs, der dermed kan ende på hylderne i de danske butikker. Mariann Fischer Boel peger på, at forbrugerne dog selv kan vælge, om de vil have de nye majs ned i indkøbskurvene, fordi de skal være mærket som genmodificerede. Hun erkender, at den seneste udvikling kan betyde, at der nu vil komme en stribe af ansøgninger til EU om at tillade importen af andre genmodificerede produkter. Forbrugerrådet advarer I Forbrugerrådet er man rigtig ked af, at det ikke lykkedes fødevareministeren at blokere for de genmodificerede majs. Selv om majsene vil blive mærket som genmodificerede, er det ikke godt nok, fordi det lægger hele ansvaret ud til forbrugerne, og almindelige mennesker ikke har mulighed for at sætte sig ind i fordele og risici ved de nye majs. »Vi mener, at det er en rigtig dårlig ide, fordi forbrugerne slet ikke er klar til, at der kommer genmodificeret majs på hylderne i butikkerne«, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Forbrugerrådets synspunkt er, at de nye genmodificerede produkter skal være afgørende bedre for forbrugerne for at opveje de mulige risici ved de nye majs. »Og stadigvæk mener vi, at produkterne først og fremmest giver landmændene - og ikke forbrugerne - fordele«, siger Camilla Udsen og peger på, at landbruget har fordele ved ikke at skulle sprøjte afgrøderne mod skadedyr og ukrudt, mens forbrugerne ikke får noget andet og bedre ind i munden.