Den tidligere ledelse i Midtbank blev i slutningen af april frifundet for at have bedrevet insiderhandel, men nu har anklagemyndigheden ansøgt om at gå helt til Højesteret. De fire Midtbank-topfolk Steen Hove, Ib Schmidt Hansen, Bjarne Degn og Eskild Thygesen blev i byretten i 2002 idømt mellem seks og 18 måneders betinget fængsel for Midtbanks millionkøb af egne aktier. Men i sidste måned faldt Danmarks hidtil største insidersag på jorden med et brag, da Landsretten frifandt alle fire. Sjælden beslutning Under normale omstændigheder vil en frikendelse i Landsretten ikke kunne indbringes for Højesteret. Højesteret har nemlig ikke mulighed for at gå ind i sagens bevisbedømmelse. Hvis sagen overhovedet skal for Højesteret, kræver det, at bagmandspolitiet nedlægger påstand om, at Landsretten har misforstået loven, eller at der er begået en egentlig rettergangsfejl. Det er nu op til Procesbevillingsnævnet at afgøre, om sagen skal prøves ved landets højeste retsinstans. Sag af principiel karakter I ansøgningen til Procesbevillingsnævnet henviser anklagemyndigheden til sagens principielle karakter. Samtidig slår anklagemyndigheden på, at Vestre Landsret har anvendt paragraf 35 stk. 1 i lov om værdipapirhandel forkert i dommen. Hovedperson er chokeret Uvisheden om en eventuel ny retssag vil ramme de involverede hårdt. Dét bekræfter en af hovedpersonerne, Steen Hove, der var direktør i Midtbank, da købet af den famøse aktiepost fandt sted i 2001. »Jeg er overrasket og chokeret. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man ville forsøge at gå videre med sagen, hverken ud fra en juridisk synsvinkel eller almindelig anstændighed«, sagde Hove, der selv er jurist, til Radioavisen. Efter Steen Hoves mening går anklagemyndigheden nu efter at få ham og de tre andre frifundne - tidligere bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen, Eskild Thygesen, der var næstformand, samt forhenværende vicedirektør i banken, Bjarne Degn - ned med nakken. Over for Radioavisen giver han udtryk for magtesløshed over for »en statsmagt, der sætter alle ressourcer ind«. »Kan man ikke få fat på bolden, kan man knække menneskene«. Professorer ikke enige Blandt eksperter i børsret er der uenighed om, hvorvidt endnu en prøvelse af insiderspørgsmålet er nødvendigt. Professor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen er ikke enig med Bagmandspolitiet i, at Landsretten har brugt reglerne i værdipapirloven forkert. Tværimod har retten brugt reglerne på en helt naturlig måde, siger Jesper Lau Hansen. »Der er ikke noget overraskende i den måde, landsretten har brugt retsreglerne på. Det er ikke usædvanligt eller anderledes, men der er er blot langt en anden bevisvurdering til grund for dommen«, siger han. Professor i erhvervsret på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted mener, det er oplagt, at Bagmandspolitiet nu prøver at få sagen i Højesteret. »Landsretten har med sin afgørelse i Midtbank-sagen efterladt en hel masse grums med hensyn til, hvordan insiderreglerne skal forstås«, siger han til Ritzau. Hvis det lykkes for Bagmandspolitiet at overbevise Procesbevillingsnævnet om, at sagen bør i Højesteret, betyder det ifølge Lars Bo Langsted, at de tiltalte i Midtbank-sagen, der blev frifundet i landsretten, kan risikere at blive straffet i Højesteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Stråmandsvirksomhed, løgn på cv'et og dyreanalogier:
Borgernes Partis nedsmeltning skridt for skridt
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























