Den tidligere direktør på statens skole for flymekanikere og piloter, Luftfartsskolen, bliver nu tiltalt for mandatsvig. Dermed skal sagen om de flyvske millioner af skatteydernes penge afgøres i retten. Samtidig har den nye bestyrelse besluttet sig for at lukke skolen. »Vi afvikler skolen på den bedst mulige måde og tager de tab, der måtte være. Så må vi forsøge at få gjort eleverne færdige på andre skoler«, siger bestyrelsesformand Erik Andersson. Elever flyttes Ud af 44 elever afslutter 10 om en måned. De resterende 34 vil man forsøge at få over på andre skoler. Gennem de seneste måneder har skolens nye bestyrelse forsøgt at sælge skolen. »For nogle var det ikke et spørgsmål om, hvad man ville give for skolen, men hvor mange millioner man ville have for at overtage den«, siger han. Sidste skud i bøssen var selskabet Aviation Assistance A/S, ejet af Michael Burgess, som dog netop er gået konkurs. Michael Burgess har været med i flere konkursramte selskaber, blandt andre Krepco Holdning A/S, Lannung & Co Holding og Accumulator Holdning Aps. i begyndelsen af 1990'erne. Bestyrelse meldte direktør til politiet Den tidligere direktør blev meldt til politiet af skolens nye bestyrelse på baggrund af en handel med en flysimulator, fordi han blev mistænkt for at kanalisere offentlige midler til sig selv. Den tidligere direktør ønsker ikke at udtale sig om tiltalen. Statsadvokat Henning Thiesen vil ikke oplyse, hvem de tiltalte er. Han siger: »Vi har rejst tiltale for to forhold for to personer for mandatsvig«. Sagen om luftfartsskolen tog for alvor fat, da Politiken for halvandet år siden afdækkede den mildest talt rodede økonomi. Sminkede tal Og nok viste de officielle tal et voksende underskud, men ifølge en intern revisionsundersøgelse var de sminkede, og det reelle underskud langt større. Samtidig var skolen præget af et 'stærkt kritisabelt' overforbrug og diverse uregelmæssigheder. Skolen endte med et underskud på mindst 30 millioner. Det kom frem, da skolens nye bestyrelse besluttede sig for at undersøge sagen til bunds. Den var blevet indsat, efter at skolen var fusioneret med tre andre tekniske skoler i Teknisk ErhvervsskoleCenter. Før fusionen sagde Undervisningsministeriet, at fusionen ikke skulle gå ud over de andre skolers egenkapital. »Det har luftfartsskolen i den grad gjort. Så vi må have en forhandling med ministeriet om, hvordan de penge bliver dækket ind«, siger Erik Andersson. Skolen har forvredet konkurrencen Dermed bliver skatteydernes luftfartseventyr langt dyrere end hidtil antaget. Hvor stort tabet bliver, ved Erik Andersson endnu ikke, men det bliver et større millionbeløb. Skolen har også ifølge Konkurrencestyrelsen forvredet konkurrencen med de private udbydere. Kammeradvokaten undersøger, om der er grundlag for en erstatningssag mod skolens tidligere bestyrelse og ledelse for flere års milliontab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























