De 230 bryggeriarbejdere på Carlsbergs største produktionssted i Danmark, Tuborg Fredericia Bryggeri har besluttet at forsætte den overenskomsstridige strejke, der blev indledt torsdag i sidste uge. Strejken begynder at slå igennem i de jyske butikker, hvor der er ved at være knaphed på Carlsberg og Tuborg øl. Der bliver ikke længere kørt øl ud, og Carlsberg forventer at butikshylderne vil være tømt for Carlsberg og Tuborg pilsner i løbet af et par dage. Strejken kommer på et højst ubelejliget tidspunkt for Carlsberg, netop som højsæsonen for øl sætter ind. »Det er det værst tænkelige tidspunkt, og det er klart, at det kommer til at koste os rigtig mange millioner kroner, når vores største fabrik bliver lammet«, siger produktionschef Søren Lisbjerg til Ritzau.
Tørstige jyder truet af ølkrise
Lyt til artiklen