Det er en myte, at dansk landbrug lider alvorlig skade, hvis EU afskaffer støtten til eksport af landbrugsvarer. Det står klart efter et samråd i Folketingets Fødevareudvalg. Her har fødevareminister Mariann Fischer-Boel (V) indrømmet, at danske landmænd og fødevarevirksomheder næppe behøver at frygte konkurrencen fra landmænd i andre fødevareproducerende lande. For godt en uge siden advarede fødevareministeren ellers mod konsekvenserne af et ensidigt europæisk opgør med den omstridte landbrugsstøtte: »Det er indlysende klart, at hvis EU gik alene og skar støtten, så ville eksporten bare flytte til de store fødevareproducerende lande i Sydamerika, Indien og Australien. De vil fortsat have mulighed for at give eksportstøtte«, sagde Mariann Fischer-Boel til Politiken. Men på et åbent samråd i Fødevareudvalget har ministeren nu erkendt, at det er småt med konkurrencen fra Fjernøsten og Sydamerika, for der findes slet ikke tilsvarende støtteordninger: »Det er korrekt, at de lande, der er nævnt i artiklen (i Sydamerika, Indien og Australien, red.), ikke har eksportsubsidier i traditionel forstand«, sagde Mariann Fischer-Boel og gjorde samtidig opmærksom på, at hun følte sig misforstået af Politiken. Ministeren gjorde det også klart, at nogle lande anvender andre og mere skjulte former for eksportstøtte: »Der er et system i USA, hvor man giver meget favorable eksportkreditter, som har den samme effekt«, sagde ministeren. Milliard til Arla Den dansk-svenske mejerigigant Arla fik sidste år 1,3 milliarder kroner i landbrugsstøtte, hvoraf den ene milliard sikrer koncernens eksport af billige mejeriprodukter til blandt andre verdens fattige lande. I alt får danske landbrugsvirksomheder næsten to milliarder kroner i eksportstøtte. »Det ville være et godt signal at sende, at EU gik forrest og trappede eksportstøtten ned«, siger fødevareordfører Jørn Jespersen (SF). EU ligger helt i top, når det gælder støtte til eksport af landbrugsprodukter. Et dokument fra verdenshandelsorganisationen WTO fra 2002 viser, at 90 procent af alverdens eksportstøtte til landbrugsvarer bliver givet af EU. Flere førende landbrugsøkonomer ser ikke de store problemer i et opgør med støtten. »I EU kunne vi godt gå forrest med at nedtrappe eksportstøtten, uden at det ville få dramatiske konsekvenser for landbruget. Der vil blive en lille smule mindre eksport«, siger direktør Søren Frandsen fra Fødevareøkonomisk Institut. På Landbohøjskolen i København lyder de samme toner. »Når vi smider overskudsproduktionen af landbrugsprodukter ud på verdensmarkedet, så betyder det svingende priser og lavere priser for landmænd i udviklingslandene, mens europæiske bønder får høje og stabile priser«, siger lektor Christian Friis Bach.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























