Dommen i byretten var ellers 'glasklar': En fynsk vognmand skulle betale 409.171 kroner til fem eksportchauffører, fordi han havde underbetalt dem, været konkurrenceforvridende og til fare for færdselssikkerheden. Men nu underkender landsretten den tidligere dom, selv om byretten slog fast, at »godskørselsloven er helt klar i sin ordlyd og uden angivelse af nogen begrænsninger«. Dermed skal den fynske vognmand Henning Christensen ikke betale de fem eksportchauffører, der havde trukket ham i retten, for underbetaling. Ingen overtid De havde ellers været ansat hos vognmanden med en fast løn på omkring 20.000 kroner uden mulighed for overtidsbetaling. Arbejdsforholdene hos vognmanden var kun mulige, fordi han ikke var organiseret i en fagforening. »Det er da konkurrenceforvridende, når det bliver gjort så meget billigere, end hvad der bliver tilbudt på en normal overenskomst. Og dét rammer også færdselssikkerheden«, siger formanden for SiD Vestfyen, Per Hyldgaard. I godskørselsloven står blandt andet, at vognmænd »skal følge de bestemmelser om løn og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster«. Men alligevel er sagen formentlig endeligt afgjort i landsretten. Vognmanden var ikke organiseret i en arbejdsgiverforening, og derfor er det ikke muligt at gøre det til en fagforeningssag. Alligevel er SiD ikke kun ked af landsrettens ændring af dommen. Fri forhandlingsret »Selvfølgelig er det altid besynderligt, når dommen ændres fuldstændigt. Men hvis byretsdommen var blevet stadfæstet, havde vi ophøjet overenskomsten til dansk lov, og det havde ikke have været fordelagtigt. Det skal jo ikke være regeringen, der laver overenskomsten, for så risikerer vi at miste den frie forhandlingsret«, siger Per Hyldgaard. Efter landsrettens dom er det kun Færdselsstyrelsen, der har mulighed for at håndhæve loven. »Det her viser jo, at en chauffør ikke kan stille sig i retten med godstransportloven. Derfor må bolden nu været spillet over til styrelsen«, siger Per Hyldgaard. På et punkt stadfæstede landsretten dog byrettens dom. De fem chaufførers ansættelsesbeviser var mangelfulde, og derfor skal vognmanden betale dem 10.000 kroner hver. SiD og vognmændene diskuterer netop nu, om de vil forsøge at anke sagen hele vejen til Højesteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Er det en joke?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























