I stedet for løn og mere ferie skal danske lønmodtagere i de kommende år kræve mere uddannelse og ret til omskoling skrevet ind i deres overenskomster. Den opfordring kommer fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der advarer om, at udflytningen af arbejdspladser til Asien og Østeuropa bliver en smertefuld proces for tusinder af danskere, hvis ikke danskerne bliver bedre til at omskole sig til nye job. »Der ligger en kæmpe opgave for arbejdsmarkedets parter«, siger statsministeren, der sammenligner opgaven med opbygningen af frivillige arbejdsmarkedspensioner i de sidste 15 år. Skal hurtigere i arbejde »Vi skal mindske den tid, der går, fra et menneske bliver ledig som følge af, at arbejdspladsen flyttes ud, til den pågældende får et nyt job. Det kan man kun gøre ved at have et apparat til omskoling parat. Det handler også om økonomi, fordi det koster at efteruddanne de ledige«, siger Anders Fogh Rasmussen. Behovet for mere uddannelse er så massivt, at staten umuligt kan løfte opgaven alene, advarer statsministeren. Derfor opfordrer han nu lønmodtagerne og arbejdsgiverne til at påtage sig ansvaret for at opbygge et helt nyt system for både omskoling og efteruddannelse. Om 10 år forestiller statsministeren sig således, at alle lønmodtagere har ret til f.eks. en uges efteruddannelse skrevet ind i deres overenskomst. »Det er min vision, men jeg vil ikke blande mig i, hvordan arbejdsmarkedets parter indretter modellen«, siger Anders Fogh Rasmussen. Svært at overtale LO og DA I første omgang får han også svært nok ved at overtale LO og DA til at påtage sig opgaven. »Det er ikke arbejdsmarkedets opgave at finansiere efter- og videreuddannelse. Den opgave ligger hos staten, og det ansvar kan man ikke løbe fra«, siger LO-formand Hans Jensen. Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard peger på, at danske virksomheder allerede bruger flere penge på efteruddannelse end de fleste udenlandske. »Så jeg vil slet ikke forholde mig til, om vi skal afsætte flere penge til det i overenskomsterne«, siger han. Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, mener, at statsministeren forsøger at smyge sig uden om sit ansvar. »Fogh forsøger bare at slippe for at betale regningen. Sagen er, at den her indsats ikke kan blive tilstrækkelig, hvis vi overlader det til arbejdsmarkedets parter«, siger Lykketoft. Han ser også forslaget som endnu en et eksempel på, at regeringen vil privatisere uddannelsesområdet. »Den tendens har vi allerede set i form af mere brugerbetaling og mindre fri adgang til efteruddannelse. Regeringens politik har ført til meget mindre efteruddannelse, så der er stor forskel på, hvad regeringen siger, og hvad den gør«, siger S-formanden. Fogh støttes af forsker Til gengæld støttes Foghs idé af arbejdsmarkedsforskeren Jørgen Steen Madsen. »Hvis området skal løftes, skal arbejdsmarkedets parter være med. Velfærdsstaten er allerede under økonomisk pres, så hvis det hele skal finansieres over skatterne, er det meget tvivlsomt, om der vil ske nok«, siger han.