Situationen for Lego kan gå fra galt til endnu værre, hvis udsigterne til årets julehandel i USA opfylder profetierne. En række af Legos mest markante konkurrenter, Mattel og Hasbro, advarer direkte om, at udsigterne for årets julehandel er mere end grå. Elendige udsigter Advarslerne kommer efter offentliggørelsen af kvartalsregnskaber i de to virksomheder. Baseret på ordretilgangen fra de amerikanske legetøjsbutikker og stormagasiner konkluderer blandt andre Mattels administrerende direktør, Robert A. Eckert, at udsigterne til resten af året er elendige. »Det er ikke godt for industrien, når førende detailkæder siger, at det forventede salg af legetøj vil halte, indtil benzinpriserne kommer ned, og forbrugertilliden igen stiger«, siger Robert Eckert til nyhedsbureauet AP. Hos konkurrenten Hasbro er administrerende direktør Alfred Verrecchia tilsvarende pessimistisk. »Det er usandsynligt, at vi i den nuværende usikre detailsituation kan nå den forventede indtjening i 2004«, siger Alfred Verrecchia til AP. Middelmådig jul Samme melding lyder fra flere af de analytikere, som følger det amerikanske detailmarked tæt. »Detailhandelen er særdeles forsigtige. Som udsigterne er lige nu, så bliver det en absolut middelmådig julehandel. Måske ikke katastrofal, men bestemt ikke god«, siger Tim Conder, der er fritids- og detailanalytiker i amerikanske A.G. Edwards & Sons. Virker som skatteforhøjelse Tim Conders vurdering får støtte fra cheføkonom Car Steidtmann fra Deloitte Research, der siger, at stigende udgifter til benzin virker på samme måde som en skatteforhøjelse, der æder sig ind i forbrugernes købekraft. For Lego er den melding måske ikke uventet, men det er dårligt nyt i en tid, hvor de gode nyheder ikke står i kø. Det er ellers ikke fordi de to selskaber mangler storsælgere eller kendte varemærker, at salget halter i år. Mattel er især kendt for deres Barbie-dukker, Fischer Price og Matchbox-legetøj, mens Hasbro er kendt for blandt andet Bey-blade og My little pony. Ny begmand truer Netop usikkerheden omkring den forestående julehandel - og især julehandelen i USA, betød, at Lego ikke kunne sætte endeligt tal på, hvor stort et underskud selskabet venter i 2004. Meldingen fra Lego var et minus på mellem 1,5 og 2,0 mia. kroner - afhængig af resultaterne resten af året. Bliver julehandelen i USA lige så skuffende, som konkurrenterne forventer, står Lego til at få endnu en begmand, når salget gøres op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























