»Tal unlimited (ubegrænset, red.) på mobilen for 400 kroner om måneden«. Sådan lyder teksten, der slutter tv-reklamen for mobilabonnementet 'Telia Unlimited'. Men forbrugeren kan ikke tale ubegrænset. Derfor kræver Radio- og tv-nævnet nu, at reklamen bliver ændret. Hver samtale må vare en time, og på hverdage må abonnenten tale i tre timer mellem 8 og 16. Informationen fremgår af reklamen i 8 sekunder, men den står med små typer sammen med andre informationer, som forbrugeren ikke kan nå at overskue, vurderer nævnet. »Reklamen er i strid med markedsføringsloven. Vi accepterer selve varemærket 'Unlimited', men Telia skal skrive begrænsningerne med større typer og lade dem stå i længere tid. Forbrugeren bliver vildledt til at tro, at han kan tale ubegrænset for 400 kroner«, siger advokat Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet. Lovens tekst Ifølge loven må virksomheder ikke bruge »urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer«. Reklamen viser et ungt par med deres barn. Manden skal til festival, men kvinden snupper billetten. Hun binder et reb om hans hoved og sætter en mobiltelefon fast ved øret. Han passer barnet, mens hun nyder koncerten. Med sin egen mobil fastgjort til øret holder hun kæresten orienteret om koncerten. En privatperson klagede til Radio- og tv-nævnet, efter at han så reklamen på TV Danmark. Stationen er uenig i nævnets vurdering, idet »spottet indeholder en klar specifikation af den tilbudte vare«, som TV Danmark skriver i sit høringssvar. »Men vi retter os efter afgørelsen«, siger informationschef Lars Kaspersen. Henrik Andersen, marketingchef i Telia, kalder det sørgeligt, at Radio- og tv-nævnet nu stopper reklamen. Han siger, at telemarkedet er præget af hård konkurrence med et væld af prisplaner til de forskellige kundebehov. Derfor opfandt Telia et enkelt abonnement, der skulle give kunderne styr på forbruget. Ikke første gang »Den almindelige forbruger vil afgjort føle abonnementet som ubegrænset. De færreste har samtaler, der er længere end en time, og endnu færre har brug for at tale længere end tre timer mellem 8 og 16«, siger han. Det er ikke første gang, myndighederne kritiserer Telias markedsføring. Forbrugerombudsmanden krævede for nylig, at teleselskabet stoppede konceptet 'Vennepris', hvor Telia giver gratis abonnement til børn og unge, der hverver seks nye kunder. Telia nægtede at stoppe kampagnen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.