Når varen hedder tandpasta eller rugbrød, styrer forbrugerne efter det bedste tilbud. Og tilsvarende bør markedet for arbejdsløshedsforsikring fungere, mener regeringen, der for to år siden indførte frit valg af a-kasse. Men det gør det ikke. Gratis at skifte Selv om skift af arbejdsløshedskasse er både let og gratis, og der er millioner af kroner at spare for forbrugerne og statskassen, udnytter blot fire procent det frie valg. Ni ud af ti har end ikke overvejet at skifte. Det fremgår af et udkast til den Forbrugerredegørelse, som Familie- og Forbrugerminister Henriette Kjær (K) nu offentliggør. Et kapitel om arbejdsmarkedsforsikringer konstaterer, at skift af a-kasse er gratis og ret ukompliceret. Og besparelsen ved at skifte kan for den enkelte være helt op til 1.700 kr. om året - uden at det medfører ændringer i kerneydelserne: dagpenge og efterløn. Handler om tryghed Når så få alligevel vælger at skifte, hænger det ifølge a-kassernes brancheorganisation sammen med tryghed. »Når du bliver ledig, er a-kassen din arbejdsgiver, og så vil du være sikker på, at arbejdsgiveren rådgiver rigtigt og ikke træder ved siden af. Det handler fundamentalt om at overleve. Du har ikke brug for samme tryghed og tillid, når du køber vaskepulver«, siger sekretariatschef Torben Dam Jensen. Tidligere var valget af a-kasse knyttet til det faglige område, man arbejdede inden for, men lovændringen fra 2002 gav mulighed for at etablere tværfaglige a-kasser. Som direkte konsekvens opstod Danske Lønmodtageres a-kasse, der i dag har godt 20.000 af a-kassernes i alt 2,3 millioner medlemmer. Forbrugerredegørelsen peger på, at flyttelysten er meget begrænset, og at mange ytrer tilfredshed med deres a-kasse. Men den siger også, at tæt på halvdelen af alle medlemmer enten opfatter det som svært at sammenligne priser og kvalitet eller slet ikke ved, at de kan. På den baggrund anbefales det at styrke informationen om det frie valg, og gøre det lettere og mere overskueligt for folk at sammenligne priser og produkter. Varedeklaration, tak Det er Venstres arbejdsmarkedsordfører med på. »Der er brug for at gøre mere opmærksom på besparelsespotentialet - der ville være plads til større julegaver eller pension, hvis vi var det«, siger Jens Vibjerg, der forklarer de få skift sådan: »Måske er man mest tryg ved sin gamle a-kasse. Nogle føler også et pres på arbejdspladsen, hvor flertallet er forsikret samme sted. Men først og fremmest, handler det om at vænne sig til det frie valg og opdage, at der er mange penge at hente«. Også for statskassen er der mange penge på spil. A-kassebidrag er fradragsberettiget og Forbrugerredegørelsen opregner, at hvis alle skiftede til den billigst mulige kasse ville de samlet spare 844 mio. kr. og staten ville indirekte spare 400 mio. kr. Men sådan kan det ikke gøres op, mener Torben Dam Jensen: »Det er grundlæggende forkert at gøre a-kasserne til et marked på linje med vaskepulvermarkedet«. A-kasserne er dog på selv vej med den varedeklaration, som Forbrugerredegørelsen efterlyser: En hjemmeside med pris, produkter og aktiviteter i hver af de 33 kasser.