Sidste og afgørende etape i den langstrakte insidersag mod topfolkene fra Midtbank, blev indledt tirsdag morgen. Og havde de tidligere Midtbankfolk glemt sagens alvor, var anklageren, fungerende rigsadvokat Birgitte Vestberg, hurtig til at hente dem tilbage til virkeligheden. For efter en hurtig gennemgang af sagen afsluttede Birgitte Vestberg med at kræve, at alle fire tiltalte: tidligere bankdirektør Steen Hove, tidligere bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen, tidligere bankdirektør Bjarne Degn og tidligere næstformand for bankens bestyrelse Eskild Thygesen, skal sidestilles, hver idømmes ubetingede fængselsstraffe - og at straffen skal tælles i år. »Vi ønsker en streng straf, og jeg vil advare retten mod at idømme en betinget straf, blot fordi sagen har været længe undervejs. Set i forhold til tidligere sager og domme, hvor beløbene har været væsentlig mindre, ønsker vi en dom, der adskiller sig væsentligt i længde«, siger Birgitte Vestberg. Langt retsopgør I sig selv er det ganske specielt, at sagen nu skal afgøres i Højesteret. Først blev Midtbank-toppen kendt skyldige i byretten i Herning, men derpå frikendt, da Vestre Landsret vurderede sagen. Først med en særlig tredjeinstansbevilling i lommen kunne anklageren tage fat igen. »Denne sag er lige så ulovlig som andre insiderhandler. Kursen i sådanne sager skal strammes, og loven må ikke indskrænkes«, siger Birgitte Vestberg med klar adresse til dommen i landsretten tidligere i år. Det, der udviklede sig til Midtbanksagen, tog sin begyndelse i maj 2000. Da tog Svenska Handelsbanken kontakt til Midtbank for at meddele sin interesse. Siden fulgte en række møder. Ulovlig accept I januar blev situationen ekstra interessant, da Midtbank-toppen mødtes med toppen fra Svenska Handelsbanken; et møde, som afsluttes med, at Steen Hove satte meget præcis salgspris på Midtbank. Bare en måned senere tilbød Realkredit Danmark (RD) Midtbank, at de kunne købe RD's 104.288 aktier i Midtbank. Det accepterede Midtbank - en accept, som anklager Birgitte Vestberg mener er ulovlig, fordi Midtbanks topfolk vidste, at Svenska Handelsbanken fortsat var interesseret. Hurtig reaktion Var anklageren besk i sit krav, så var de fire forsvarere, hvoraf kun to kom til orde under tirsdagens retsmøde, hurtige til at reagere. De krævede en stadfæstelse af dommen, og så afviste de igen, at der var tale om reelle forhandlinger om et salg af Midtbank, da banken købte RD's portion aktier i februar 2000. Forhandlingerne om et salg af Midtbank blev, siger advokaterne, først til realiteter i marts, da Handelsbanken accepterede Midtbanks priskrav. Sagen mod Midtbank-toppen fortsætter onsdag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme