Den storstilede fusion mellem dansk-svenske Arla og det hollandske Campina kan løbe ind i store problemer allerede før fusionen bliver endeligt vedtaget. Både andelshaverne i Arla og EU´s konkurrencemyndigheder kan stække den gigantiske mælkegigant med en omsætning på 80 milliarder kroner. Ifølge planerne bliver direktøren for selskabet Campinas nuværende direktør, Justinus Sanders, mens det kommende Campina Arla får hovedsæde i Danmark. Protest blandt svenske mælkebønder Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter Peder Mouritsen er ikke helt sikker på, at den foreslåede Arla-Campina-fusion går igennem. »Jeg tror, der er en del modstand rundt omkring, og jeg forventer, at modstanden bliver størst blandt de svenske andelshavere«, siger Peder Mouritsen til Ritzau. Fusionen skal endeligt vedtages på et repræsentantskabsmøde til marts, formanden for det kommende Campina Arla, den hidtidige formand for Arla, gårdejer Knud Erik Jensen, er overbevist om at sammensmeltningen er vejen frem. »Vi tror på, at vi sammen med hollænderne kan opbygge et selskab, der vil ruste os mod de negative effekter af EU's landbrugsreform, samt skabe en endnu mere attraktiv partner for den internationale detailhandel«, siger Knud Erik Jensen. EU giver problemer Selskabet bliver EU's suverænt største mejeriselskab og det kan give problemer med konkurrencemyndighederne, vurderer ekspert i EU-konkurrenceret professor Peter Møllgaard fra handelshøjskolen i København. »Der er markeder, hvor de bliver meget store. For eksempel vil Tyskland og måske også Danmark være et af de markeder, som myndighederne vil kigge nøje på. Jeg tror, fusionen vil blive tilladt, men med betingelser«, siger Peter Møllgaard til Ritzau. Han forestiller sig, at Campina Arla kan blive tvunget til at sælge dele af virksomheden fra for at få det blå stempel i EU.