Nul kroner, hverken mere eller mindre. Hver syvende industriarbejder har slet ikke fået nogen lønfremgang i år. Det viser den seneste status over resultatet af de lokale lønforhandlinger, som er foretaget af medlemmerne af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI). »Vi har aldrig set tilnærmelsesvis så stor en andel af lønmodtagere med nul regulering af lønnen i de 20 år, vi har tal for«, siger chefkonsulent Jan Storm Thomsen fra DI. Sidste år var det eksempelvis kun hver 14. industriansat, der ikke fik en højere løn. Og det var endda et højt tal, idet normalbilledet i mange år har været, at kun en ud af 20 eller endnu færre slet ikke stiger i løn. Der er med andre ord kommet større pres på lønnen de sidste år. Og ifølge økonomisk vismand, økonomiprofessor Jan Rose Skaksen fra Handelshøjskolen i København, hænger den udvikling sandsynligvis sammen med globaliseringen og udflytning af arbejdspladser. »Det er velkendt fra forskningen, at truslen om udflytning af arbejdspladser kan påvirke lønudviklingen. Jeg føler, det spiller en væsentlig rolle«, siger Jan Rose Skaksen. Det er blevet nemt og billigt at agere i hele verden, og da kapitalen samtidig møder meget få restriktioner, er flytning af produktion ud af landet en langt mere realistisk mulighed for virksomhederne i dag. Men at globaliseringen også kan betyde en egentlig nedgang i lønnen - sådan som det diskuteres på Tulip-slagteriet i Ringsted - er i praksis en meget sjælden udgang i industrien. Under en procent af industriarbejderne gik ned i løn i år, og sådan har det været gennem alle årene. Ingen fremtid Ideen er under alle omstændigheder dårlig for lige præcis slagteriarbejderne, mener direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). »Lønnedgang kunne måske være en løsning for virksomheder, der er ramt af en midlertidig nedgang. Men for virksomheder, der ikke er fremtidsperspektiver for, fordi de fremstiller standardiserede masseprodukter, som f.eks. slagterierne, er det formålsløst. Folk vil ikke kunne beholde deres job alligevel«, siger Lars Andersen. Han mener, at den store andel arbejdere med nul i lønstigning afspejler, at truslen om at flytte job ud anvendes flittigt af arbejdsgiverne, samtidig med at industrien befinder sig midt i en konjunkturnedgang. For økonomisk vismand Jan Rose Skaksen betyder globaliseringen ikke, at danske lønmodtagere over en bred kam er nødt til at gå ned i løn eller acceptere nul i lønfremgang. Men for enkelte kan det være nødvendigt, mener han. »Det er selvfølgelig synd for de folk, der må gå ned i løn, og der er formodentlig ikke brug for en generel lønnedgang i samfundet. Men på den anden side er det positivt, at man ude på de enkelte virksomheder også har det håndtag, der hedder lønnedgang. Det giver dem en ekstra fleksibilitet«, siger Jan Rose Skaksen. Hos DI, der netop har konstateret, at de danske arbejdsomkostninger er de tredjehøjeste i Vesten, lyder der dog ikke nogen opfordring til virksomhederne om at bruge lønnedgang aktivt. »Det er fuldstændig op til virksomhederne selv at vurdere deres konkurrencesituation, og vi anbefaler ikke specielt at gå ned i løn. Vores opfordring vil være, at de udnytter overenskomstens vide rammer for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Mulighederne er blevet markant udvidet«, siger Jan Storm Thomsen.