Klumper i mælken er sjældent nogen fornøjelse. Og fornøjede, det er ledelsen i mælkekoncernen Arla helt sikkert heller ikke i disse dage. For efter to måneders intense drøftelser kæmper Arla og Campina med en klump, der er kommet i vejen for fusionen mellem dansk-svenske Arla og hollandske Campina. Tvivl om egenkapital Det er en tvivl om størrelsen af egenkapitalen i fusionspartneren Campina, der giver hovedbrud blandt forhandlingslederne i Arla. Problemet er, at en del af Campinas egenkapital består af penge, som andelsejerne har betalt for at kunne levere mælk til selskabet, i Campinas tilfælde 1,1 mia. kr. Kapital er bundet Kapitalen er bundet på såkaldte medlemsbeviser, og andelshaverne kan i princippet kræve pengene tilbage, hvis de vælger at forlade Campina og i stedet levere deres mælk til et andet selskab. »Vi har hele tiden vidst, at hollænderne havde en del af egenkapitalen bundet på medlemsbeviser - i øvrigt noget nær den løsning, der diskuteres for de nuværende Arla-andelshavere. Vort forhandlingsudvalg arbejder lige nu på at kunne fremlægge en kapitalmodel for repræsentantskabet kort ind i marts - og der er diskussionen om hollændernes medlemsbeviser et af emnerne«, siger koncerninformationschef Astrid Gade Nielsen fra Arla. Problemet for Arla er først og fremmest, hvad selskabets ejere vil sige til en skrumpende egenkapital hos fusionspartneren. Da fusionen blev fremlagt, lignede de to selskaber en perfekt økonomisk match, fordi deres egenkapitaler, relativt set, var nærmest lige store. Alvorlig ubalance Men den lighed kan blive til en alvorlig ubalance, hvis hollændernes medlemskapital skal trækkes fra egenkapitalen. Det var ellers ventet, at fusionen mellem Arla og Campina, der sammen skaber Europas suverænt største og en af verdens største mejerikoncerner med en samlet omsætning på cirka 75 mia. kr., nærmest var på skinner. 6. april efter planen Arlas repræsentantskab skal præsenteres for en køreplan kort ind i marts, og det var ventet, at de to selskaber skulle sige ja til hinanden 6. april i år. Kan diskussion om egenkapital forsinke fusionen? »Vi må vente på, hvad vort forhandlingsudvalg præsenterer. Så er det op til repræsentantskabet at gå videre«, siger Astrid Gade Nielsen fra Arla.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce