Føljetonen om det forkætrede dankort får nu økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) til at indkalde til nye forhandlinger.
Men trods kritik fra Dansk Handel & Service og resten af detailhandlen holder han fast i at ville lade bankerne kræve gebyr af butikkerne, som til gengæld ikke må tage 50 øre hos forbrugerne.
»Når statsministeren og jeg har valgt at fremlægge det her, så er det, fordi det svarer til det, vi sagde i valgkampen. Nemlig at det ikke skulle være forbrugeren, der skulle have denne her direkte overvæltning. Jeg er altså sat i en umulig situation for at få en sag på plads, hvor der ikke længere er noget politisk flertal i Folketinget for dankortaftalen. Det har jeg måttet tage konsekvensen af. Men jeg kan da godt være en lille smule bekymret for dankortaftalen«. 'Ingen konkurrence'Hvorfor er du bekymret?
»Altså årsagen til, at vi lavede dankortaftalen, var jo, at de dyre elektroniske betalingskort var på vej ind, hvor det kostede 0,75 procent af købssummen. Og hvor der ikke var noget incitament til at udvikle og modernisere dankortet. Så var det jo et led i den aftale, at de fik muligheden for at opkræve op til 50 øre per transaktion. Men jeg må også konstatere, at der har ikke været nogen konkurrence. Altså ingen konkurrence mellem bankerne og ingen konkurrence mellem butikkerne«. Blandt andet Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kritiserer jeres forslag om gebyr mellem butikker og banker - gebyret bliver alligevel gennem priserne væltet over på forbrugeren og dermed gjort usynligt?
»Jamen, jeg er kommet med et forslag, og nu tager jeg en diskussion med alle parterne i morgen (i dag, red.), og så tager jeg en tur med de politiske partier i overmorgen (onsdag, red.). Så må vi jo arbejde for at finde en løsning«. Du mener ikke, det vil skabe manglende gennemsigtighed
»Det, der er blevet balladen, er jo netop, at der var denne her 50-øre. Det var da så gennemsigtigt, som det kunne være. Og det har så betydet, at folk vil gå tilbage til, hvordan det var tidligere«. Brud på skattestop?Dansk Handel & Service mener, at jeres forslag vil være et brud på skattestoppet, fordi gebyret ikke længere som i dag vil være momsfritaget - og dermed koste butikkerne og forbrugerne 50 millioner kroner ekstra?
»50 millioner mere? Jeg kan sige til dig, at Konkurrencestyrelsen har regnet på et supermarked. Der vil gebyret betyde, at hvis det skulle indgå i konkurrencen, så ville det være promiller. Altså hver gang man handler for 10 kroner, så ville det være 1 øre. Så må det være momsen på den ene øre på en 10-krone, de regner på«. Men er det et brud på skattestoppet?
»Det ser jeg det ikke som. Men altså nu hjælper det ikke noget, nu er vi kommet med et forslag. Nu tager vi en tur rundt hos organisationerne og så de politiske partier«.
»Problemstillingen er, at hvis vi skal helt tilbage til scratch, så har vi ikke nogen dankortaftale mere. Så er det spørgsmålet, om vi har et dankort i fremtiden«. Frygter underminering af dankortetHvorfor frygter du det?
»Jeg frygter, at dankortet bliver undermineret, så der kun bliver de dyre kort tilbage«. Hvad siger du til forslaget om at lade gebyret være en sag mellem bank og forbruger?
»Jamen, det var det jo tidligere, men så har vi jo ikke nogen aftale længere med bankerne«. ForfraMen med jeres forslag har I ikke nogen aftale med butikkerne længere?
»Nej, men altså, jeg må jo konstatere, at vi må begynde forfra. Fordi der er jo ingen politisk aftale længere, når der ikke er noget politisk flertal. Der er ikke nogen aftale længere«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























