Trods løfter om det modsatte har udviklingsminister Ulla Tørnæs' (V) mand endnu ikke afskediget sin illegale driftschef, lettiske Janis Kalnietis. Jørgen L. Tørnæs forsikrede ellers offentligheden om det modsatte forleden. I en pressemeddelelse lørdag skrev Jørgen Tørnæs, at hans virksomhed Skindbjerg ApS selv samme dag havde »afbrudt samarbejdet med yderligere to medarbejdere på de gårde, selskabet driver«, da man ikke ville »udsætte hverken dem eller en af selskabets ejere, Jørgen L. Tørnæs, for yderligere hetz i medierne«. »Jeg ved ingenting« Men da nyhedsbrevet 3F i dag kontaktede Janis Kalnietis, kunne letten overraskende fortælle, at han ikke er blevet fyret: »Jeg har slet ikke været i kontakt med Jørgen Tørnæs i weekenden. Han har ikke fyret mig. Jeg ved ingenting. Jeg var ikke klar over, at jeg er fyret, før du nu fortæller mig det«, siger Janis Kalnietis. Forelagt driftschefens udtalelser siger en vred Jørgen Tørnæs: »Ingen kommentarer. Du må sende dine spørgsmål på skrift«. Krav om redegørelse Den seneste udvikling i sagen kommer samtidig med, at det politiske pres på Ulla Tørnæs vokser. Både Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne kræver en redegørelse i sagen: »Og da vi ikke kan kræve det af Ulla Tørnæs selv, må redegørelsen komme fra hendes chef, statsminister Anders Fogh Rasmussen«, siger gruppeformand i S, Pia Gjellerup, til Politiken.dk. »Der er så mange ting i denne sag, vi ikke ved. Hvilket opholdsgrundlag har de pågældende haft? Hvornår har de haft det? hvilket arbejde har de udført? Og så er det ikke mindst interessant, hvor tæt alt det her har været på familien, når nu Ulla Tørnæs siger, hun intet vidste«, siger Gjellerup. »Alene hendes viden om, at der blev anvendt østeuropæisk arbejdskraft, burde have fået hende til at sætte sig ind i sagerne«, siger Gjellerup. Underbetaling Ifølge Nyhedsbrevet 3F's oplysninger var lettens startløn på 15.000 kroner, og holder det stik, er der - ud over anklagerne om illegal arbejdskraft - endvidere tale om klar underbetaling, siger næstformand i 3F Holstebro Villy Sørensen. Han oplyser, at hvis letten har været almindeligt ansat, skulle overenskomstlønnen have været minimum 17.123,25 kroner pr måned. Dertil skal lægges tillæg for pasning af dyr og betaling for skæve arbejdstider. Også overtidstillægget er et godt stykke under mindstesatsen, mener næstformanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
Trump smider politisk bombe i Mexico
-
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























