Et af Ørestadens bedst kendte vartegn, det skinnende sorte højhus ved togbanen mod Kastrup Lufthavn og Øresundsbroen, bliver affolket. Ferring-koncernen, en af spydspidserne i planerne om at gøre Øresundsregionen til et Medicon Valley, skærer nu godt 300 stillinger væk. Netop nu er Ferring-koncernen ved at skære 100 job væk fra det, der ellers var udset til at være koncernens spydspids i den københavnske Ørestad. Henviser til miljøkrav Samtidig annoncerede Ferrings danske direktør Ole Kjerulf-Jensen i går, at koncernens fabrik i Vanløse skal lukke. Den sidste af de nu 213 ansatte på fabrikken forlader efter planen virksomheden i 2008. »I næsten 50 år har vi ligget i Vanløse som en lille enklave omgivet af boliger og forretninger. Vi må nu bare erkende, at det ville være overordentlig svært at overholde myndighedernes miljøkrav i fremtiden«, siger Ole Kjerulf-Jensen, direktør for Ferrings danske forretninger. Produktionen bliver i stedet flyttet til Schweiz, Tjekkiet og en række andre europæiske fabrikker. Hvorfor flytter I så ikke bare et andet sted hen i Danmark? »Nu er sagen jo den, at vores hovedkontor ligger i Schweiz. Så man har fundet ud af, at det ville mest praktisk at bruge Schweiz til at distribuere vores produkter. Og så er det billigere«, siger Ole Kjerulf-Jensen. Plads til laboratorier og forskereI fjerner også 100 stillinger fra Ørestad. Er det ikke et spørgsmål om tid, før I også fjerner resten af de 300 stillinger, I har tilbage i Ørestad? »Nej, det er det ikke! Vi har specifikt fået bygget denne bygning, så vi har plads til laboratorier og forskere. Og det vil vi styrke i fremtiden, så vi vil ansætte en hel del nye folk her«, siger Ole Kjerulf-Jensen. Skal huse forskning Ole Kjerulf-Jensen peger på, at Ferring planlægger efter, at Ørestad fremover skal huse hovedparten af koncernens forskning og udvikling. Men en lang række chefer fra det sorte højhus skal enten finde sig et nyt job eller flytte til hovedkvarteret i Schweiz. Så indtil nyansættelserne kommer, vil der være tomme lokaler, erkender direktøren. I Schweiz bor også svenskeren Frederik Paulsen, der gennem en familiefond sidder på magten over koncernen, der i 2003 tjente godt 420 millioner kroner efter skat. Omsætningen lå på 4,3 milliarder kroner, og pengene blev tjent på at producere hormoner til at bekæmpe blandt andet kræft. Frederik Paulsen har overtaget kontrollen med Ferring efter sin far, der i 1950 stiftede virksomheden i to lejede lokaler i Malmø. 'En dårlig nyhed' Nyheden om Ferrings beslutning vækker overhovedet ikke jubel i organisationen Copenhagen Capacity, der har til opgave at skaffe nye udenlandske virksomheder til hovedstaden og Medicon Valley. »Det er en dårlig nyhed, fordi vi jo netop har brystet os af, at virksomheder som Ferring ligger her. Og de har selv tidligere udtrykt, at de med omhu havde lagt sig her i hjertet af det danske Medicon Valley«, siger O. Rolf Larssen, direktør for Copenhagen Capacity.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























