De danske fiskere krydser fingre og håber det bedste. Men udsigterne ser ikke gode ud:
Den lille industrifisk tobis, der udgør omkring halvdelen af dansk fiskeri, er på et historisk lavt niveau. Tallene for 2005 ligger langt under EU's grænse for, hvornår fiskeriet skal stoppes.
»Så er det slut for industrifiskeriet for en hel masse skippere. Så er der ikke mere. Vi er meget afhængige af den«, siger Flemming Kristensen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Hundreder vil miste jobbet
Han vurderer, at 100 fartøjer og 400-500 ansatte på fiskefabrikker i Thyborøn, Esbjerg, Skagen, og Hirtshals vil miste arbejdet.
EU-kommissionen skal i løbet af maj beslutte, hvor meget tobis fiskerne må fange i 2005. Og forudsætningerne for valget ligger fast: EU's fiskeriministre besluttede i december, at var antallet af nye tobis på under 300 milliarder fisk, bliver fiskeriet lukket for resten af året.
Den situation ser nu ud til at blive virkelighed. Mandag var skæringsdato for indlevering af tal på bestanden. De viser, at der kun er omkring 160 milliarder fisk.
»Årgangen fra 2004, som er den, der skal fanges i 2005, er meget lille. Det er i hvert fald under grænseværdien for et fortsat fiskeri«, siger Fritz Köster, forskningschef på Danmarks Fiskeriundersøgelser. Få prøver indsamlet
Både fiskerne og det danske Fødevare- og fiskeriministerium forsøger, om de kan udskyde beslutningen i hvert fald et par uger.
»Med så alvorlige konsekvenser skal man ikke træffe en beslutning, før man ved, om den er korrekt. Men hvis fiskene ikke er der, så er de der jo ikke«, siger Flemming Kristensen.
Fiskere bider blandt andet mærke i, at de først er gået på havet senere, og derfor er der kun indsamlet en brøkdel af de prøver, der egentlig var planlagt.
»Det er en alvorlig situation, men vi fortsætter med at tælle fiskene. EU er jo også interesseret i at få et så godt grundlag som muligt«, siger Mogens Schou, kontorchef i Fødevare- og fiskeriministeriet. Næppe overfiskeri
Danmark har traditionelt haft cirka 95 procent af det europæiske fiskeri efter tobis, og i flere år i træk har tobisen været forsvundet. Ingen kan forklare hvorhen eller hvorfor. Der er ingen klare beviser for, at overfiskeri skulle være årsagen.
Tobisens forsvinden har store konsekvenser for andre dele af økosystemerne, advarer Danmarks Fiskeriundersøgelser. Er det sjovt at være fisker i øjeblikket?
»Næ. Det er det ikke. Det er meget svært at være bare lidt optimistisk«, siger fiskeriformanden Flemming Kristensen.
Europakommissionen havde lukket mandag og kunne derfor ikke kommentere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce