De offentlige arbejdsgivere må ikke bare fyre de ældste medarbejdere, når der skal spares på lønkontoen. Nedskæringerne skal ske ud fra, hvem der bedst kan undværes, påpeger Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, i en konkret fyringssag fra Undervisningsministeriet. Fyring skal revurderes Det kan blive en hjælpende hånd til mange af de ældre ansatte, der har følt sig som jaget vildt under de senere års sparerunder. For ombudsmanden fastslår, at det offentlige ikke uden videre kan indføre en aldersgrænse og derpå afskedige dem, der er ældre. »Den offentlige forvaltning kan ikke blot anvende ét kriterium som alderen, men er forpligtet til at foretage en konkret bedømmelse af, hvem der bedst kan undværes, hvis der skal fyres nogle på grund af besparelser«, siger Hans Gammeltoft-Hansen. Aldersgrænsen er 70 år Han har derfor bedt Undervisningsministeriet om at revurdere afskedigelsen af en 67-årig, kvindelig jurist. Hun blev fyret under en sparerunde sidste år. Ministeriet henviste til, at det havde besluttet at indføre en generel pensionsalder på 67 år for alle overenskomstansatte medarbejdere. Hvorfor er der noget forkert i at fyre en person, der er to år ældre end folkepensionsalderen? »Fordi den almindelige aldersgrænse er 70 år inden for det offentlige. Hvis man vil afskedige nogle af besparelsesgrunde, inden de falder for den almindelige aldersgrænse, må man indgå en frivillig aftrædelsesordning med dem. Hvis man fyrer alle, som bliver 65, forbryder man sig mod princippet om, at man skal foretage en saglig vurdering af, hvem der under de givne omstændigheder bedst kan undværes. Det kan godt være, at man kan fyre ældre, men det skal ske ud fra en saglig og individuel bedømmelse«, siger Hans Gammeltoft-Hansen. Hvis ministeriet fastholder fyringen af den 67-årige, må det efter ombudsmandens opfattelse være op til domstolene at afgøre sagen. Principiel betydning Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) mener, at ombudsmandens udtalelse kan få principiel betydning for mange ældre ansatte i det offentlige. »På et tidspunkt, da man taler om, at det er så vigtigt, at 'det grå guld' bliver længere på arbejdsmarkedet, er det en vigtig ting at få slået fast, at folk selv kan bestemme, om de vil gå, når de bliver 67 år, eller om de vil blive de ekstra tre år«, siger forhandlingschef Dorthe Christensen fra DJØF. Hun siger, at mange ministerier brugte sparerunder i 2002 til at skaffe sig af med ældre medarbejdere: »I de sager har vi påpeget over for Finansministeriet, at det var meget uheldigt, at man specielt gik efter de ældre medarbejdere. Det viste sig, at det var et kriterium for at blive afskediget, at man var gammel. Vi fører stadig nogle voldgiftssager om, hvorvidt de afskedigelser har været sagligt begrundede«, siger forhandlingschefen.