Både Venstre og Dansk Folkeparti vender sig nu, at Forbrugerministeriet har sagt god for at halskød, der normalt gives til hunde, kan sælges i køledisken som fersk kød. Dansk Folkepartis fødevareordfører siger til TV2 Nyhederne, at forbrugerminister Lars Barfoed (K) må have fået »solstik«, mens Venstres forbrugerordfører, Inger Støjberg kræver kødet mærket. »Jeg mener, man som forbruger skal være klar over, hvilket produkt man står over for. Det kan man måske via prisen, men det er ikke sikkert, tingene altid er så gennemskuelige«, siger hun til Ritzau. Kød til hunde Normalt giver man kødet til hundene, fordi det bliver forurenet med blod under slagtning. Men nu har ministeriet givet virksomheden Nordmeat lov til at centrifugere, skylle og skrabe kødet og efterfølgende sælge det til forbrugerne som fersk kød. I første omgang sagde Fødevarestyrelsen nej til halskødet, fordi det bliver gråt, vandet og taber proteiner efter behandlingen. Dermed er kødet ikke længere fersk, skriver styrelsen i sin afgørelse fra 2002. Ministeriet omgjorde beslutningen, og nu kan det behandlede kød sælges som fersk, uden at forbrugeren ved, at det stammer fra halsen, og at det er maskinelt behandlet. Forbrugerminister Lars Barfoed har ikke ønsket at udtale sig i sagen. Men nu vil Socialdemokratiet og Venstre rejse problemet overfor ministeren. »Hvis fødevaresikkerheden er i orden, ser jeg ingen hindring for, at man sælger kødet i supermarkeder. Men der er for mig ingen tvivl om, at det bør mærkes, så man som forbruger er klar over, hvad man får«, siger Inger Venstres forbrugerordfører Støjbjerg. Forbrugerråd anklager minister for svigt Forbrugerrådet anklager Forbrugerministeriet for ikke at forvalte i fødevarelovens ånd. I stedet løber forbrugernes ministerium industriens ærinde, mener rådets fødevareekspert Gitte Gross. Det fremgår af bemærkningerne, at lovens overordnede formål er »at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og forbrugernes interesser i relation til fødevarer, herunder beskyttelse mod vildledning i forbindelse med markedsføring af fødevarer«. »Her lever ministeriet ikke op til lovens formål, og det kan vi kun undre os over. Det er virkeligt mærkeligt, at man har lavet et Forbrugerministerium, der træffer den slags afgørelser. Lovens formål er at skabe klarhed og øge kvaliteten af fødevarerne, det gør man ikke her. Ministeriet gør det modsatte og hjælper industrien med at sælge en billigere råvare uden at gøre det klart for forbrugeren«, siger Gitte Gross, der er uddannet bromatolog.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00





























