Næsten fire år efter at have fået sagen indbragt, er EF-domstolen endelig klar til at fælde sin dom i en principiel insidersag, der har Finansforbundets formand, Allan Bang, i en central hovedrolle. Tirsdag den 22. november kl. 9.30 afgør domstolen, om forbundsformanden var på gyngende grund, da han i 2000 videregav intern viden om den forestående fusion mellem Realkredit Danmark og Danske Bank. Videregav måske fortrolige oplysninger Sammen med Knud Grøngaard, tidligere medarbejdervalgt medarbejderrepræsentant i RealDanmark, blev Allan Bang i oktober 2000 tiltalt for ulovligt at have videregivet fortrolige oplysninger. Sagen blev i 2002 skudt til hjørne i det danske retssystem, da Finansforbundets advokater krævede - og fik - Højesterets tilladelse til at indhente en såkaldt præjudiciel udtalelse fra EU-domstolen. Det skyldes, at den lovbestemmelse, som Bang og Grøngaard er tiltalt efter, har akkurat samme ordlyd som artikel 3, stk. 1 i EU's insiderdirektiv fra 1989. Mangler retspraksis Hverken i Danmark eller resten af Europa foreligger der nogen retspraksis, der afgrænser, om det er et normalt led i et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlems beskæftigelse at konsultere sin faglige organisation i forbindelse med for eksempel en fusion. Afhængigt af indholdet af udtalelsen, risikerer Allan Bang og den medtiltalte Knud Grøngaard, at Østre Landsret i København genoptager sagen, der i værste fald kan udløse fængselsstraffe til de to forbundsfolk. »Det er fem år siden, den her sag startede. Jeg har det fint med, at afgørelsen kommer nu og jeg er indstillet på at føre kampen til ende«, siger Allan Bang. Finansbryllup Sagen startede, da Allan Bang i slutningen af august 2000 blev orienteret om det forestående finansbryllup af Knud Grøngaard. Forbundsformanden orienterede efterfølgende to af sine nærmeste medarbejdere, om sagen. Det skete ifølge Allan Bang, fordi forbundet skulle overveje sit beredskab i forbindelse med de medarbejdere, der eventuelt ville blive afskediget som følge af fusionen. Problemet var bare, at begge medarbejdere misbrugte den erhvervede viden til at købe aktier inden fusionen blev offentliggjort. Den ene blev senere dømt for insiderhandel, mens politiet frafaldt sigtelsen mod den anden. Tilbage står Allan Bang og Knud Grøngaards rolle i insiderkomplekset. Bagmandspolitiet mener, at begge to har overtrådt insiderlovgivningen, mens Finansforbundet hævder, at de to var i deres gode ret til at videregive den interne viden. Afgørende betydning EF-domstolens udtalelse får afgørende betydning for, om sagen mod de to forbundsfolk skal genoptages. Men udtalelsen ventes med spænding langt ud over Finansforbundets egen kreds, ikke mindst i fagbevægelsen, hvor man forventer, at udtalelsen vil være en vigtig strømpil for, hvordan man fremover skal håndtere udveksling af viden i forbindelse med store fusioner. »Dommen får konsekvenser for alle tillidsfolk og medarbejderrepræsentanter. Problemstillingen er utroligt interessant, men rummer også nogle indbyggede interessekonflikter. Hvis medarbejdervalgte får grønt lys for at give intern viden videre, vil de blive koblet fra beslutningsprocessen i de bestyrelser, de sidder med i. Begrænses muligheden, bliver det umuligt at varetage medarbejderinteresser«, siger arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen og tilføjer: »Uanset udfaldet i EF-domstolen, kan der være behov for at se regelsættet efter i sømmene«. Foreløbig melding I en foreløbig udmelding fra EF-domstolens generaladvokat den 25. maj 2004 lagde domstolen op til at give Finansforbundet medhold og slog fast, at Allan Bang gerne måtte videregive oplysninger til sine betroede medarbejdere, hvis det var nødvendigt for Allan Bangs udøvelse af sine funktioner som forbundsformand. Om den endelige udtalelse når samme konklusion, er dog et helt åbent spørgsmål, der først besvares den 22. november.