Boligejerne bør beskattes hårdere, for det vil skabe økonomisk frirum til skattelettelser på arbejde. Sådan lyder et af de konkrete råd fra Det Økonomiske Råds vismænd, hvis halvårlige rapport er udkommet i dag. En af grundene til, at vismændene vil beskatte boligejerne hårdere er, at den eksisterende skat på boliger - ejendomsværdiskatten - er blevet udhulet. Ejendomsværdiskatten reelt lav På papiret er ejendomsværdiskatten 1 procent af ejendomsværdien, men det er den ikke i realiteten. Skattestoppet har nemlig fastlåst visse skatter i kroner og ører, og særregler - for eksempel for folk, som har købt deres bolig før juli 1998 - gør, at den reelle ejendomsværdiskat kun er 0,6 procent af ejendomsværdien. Ændrer man særreglerne og sætter ejendomsværdiskatten gradvist op til 1 procent, anslår vismændene, at staten vil tjene cirka 8 milliarder kroner ekstra pr. år. Mens man ville tjene cirka 20 milliarder ekstra, hvis man hævede den til 1,5 procent. Sænk skatten på arbejde De penge kunne man - foreslår vismændene - bruge til at sænke skatten på arbejde. Til sammenligning tjener staten nemlig cirka 16 milliarder kroner på topskatten og 9 milliarder på mellemskatten. En forøgelse af ejendomsværdiskatten ville altså kunne skabe økonomisk råderum til at sætte skatten på arbejdsindkomst ned. Beskat gevinster ved salg af boliger Hele tanken om at øge beskatningen på boligejerne bliver normalt afvist fra nærmest alle partier i Folketinget. Men vismændene stopper ikke ved ejendomsværdiskatten. De foreslår også, at man kunne beskatte kapitalgevinster - altså de penge, man tjener, når man sælger sin bolig. Vismændene foreslår, at kapitalgevinster beskattes med den laveste skattesats for kapitalindkomst - hvilket vil sige 33 procent. Især de rige får kapitalgevinster Et argument for dette, er at kapitalgevinsterne øger uligheden i samfundet. De, som har tjent på at sælge fast ejendom de sidste 10-15 år, er således ifølge vismændene især personer med de højeste indkomster.