Den danske fødevarestyrelse har politianmeldt Korsør-virksomheden Tannis Frost i forlængelse af afsløringerne i en tysk kødskandale. Skandalen omhandler 84 ton dårligt hakket kalkunkød, der er blevet eksporteret til Tyskland. Problemer med mærkningen I styrelsen understreger man, at kødet ikke har været solgt på det danske marked. »Vi har konstateret, at der har været uregelmæssigheder med mærkningen af kødet. Derfor har vi nu overladt den videre efterforskning til politiet«, siger fødevarechef i Fødevareregion Ringsted, Henning Knudsen. Papirrod hos Tannis Fødevareregionen har i dag været på kontrolbesøg hos både Harboe Farm og hos det frysehus i Korsør, hvor kødet var opmagasineret, da det blev solgt. Ifølge Henning Knudsen var papirerne hos Harboe Farm i orden. »Så det lader til, at uregelmæssighederne er opstået i frysehuset, efter at det er solgt videre til den tyske importør«, siger Henning Knudsen. Tannis Frost afviser Hos Tannis Frost afviser bestyrelsesmedlem Hans Rejnert Jensen, at hans virksomhed har gjort noget galt. »Vi har udelukkende fungeret som frysehus for Harboe Farm, derfor står vores navn på etiketterne«, siger Hans Rejnert Jensen. Også hos Harboe Farm afviser man at have del i miseren. »Vi solgte for to år siden kødet til en tysk importør. På det tidspunkt lå kødet på frysehuset. Vi eksporterede det ikke selv. Og alt var i orden fra vores side, da vi solgte det«, siger koncerndirektør Ruth Schade. Importeret fra Danmark sidste år Anklagemyndigheden i Kiel gennemførte tidligere på ugen en razzia hos et eksport- og importfirma i delstaten Slesvig-Holstens hovedstad. Ifølge den tyske statsadvokat blev der beslaglagt omfattende bevismateriale, hvoraf det fremgår, at det dårlige kød fra januar 2004 til januar 2005 blev importeret fra Danmark. 'Kødet var dårligt da det kom til Tyskland Statsadvokat Uwe Wick oplyser til Ritzau, at det nordtyske firma importerede kødet fra Harboe Farm og Tannis Frost. »Ud fra hvad vi foreløbig ved, var kødet allerede lagret for længe og altså uegnet som menneskeføde, da det ankom til Tyskland«, siger Wick. Ifølge statsadvokaten i Kiel er det nordtyske firmas forretningsfører nu sigtet for brud på levnedsmiddelloven, da det er ulovligt at importere madvarer, hvis sidste salgsdato er udløbet. Den slags kan straffes med bøde eller fængsel på op imod tre år, oplyser Wick. 57 ton dårligt kød beslaglagt Kalkunkødet blev fra Kiel solgt videre til en kødgrossist i Gelsenkirchen i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor politiet har beslaglagt 57 ton dårligt kød, deriblandt dansk hakkekød og roastbeef. Ifølge den lokale statsadvokats efterforskning skal noget af det dårlige danske kød også være havnet hos forbrugerne. Afgørende brik i puslespillet Statsadvokat Wick betegner efterforskningen imod det nordtyske firma som den hidtil manglende brik i puslespillet om den tyske kødskandale, hvor der i flere delstater foreløbig er blevet beslaglagt op imod 200 ton råddent kød. Dermed har den netop tiltrådte konservative landbrugs- og forbrugerminister, Horst Seehofer, straks fået sit at se til. Stop for dumpingpriser Seehofer har bebudet at stramme levnedsmiddelkontrollen og sætte en stopper for dumpingpriser på kød, samtidig med at synderne for fremtiden skal hænges ud offentligt, og grossisterne forpligtes til at anmelde brud på lovgivningen. Hidtil har medarbejdere, som har anmeldt uregelmæssigheder, risikeret at blive fyret. Landbrugs- og forbrugerorganisationer kræver yderligere stramninger og nedsat en særlig efterforskningsgruppe på tværs af delstaterne, da de mener, at der langtfra er tale om enkeltstående tilfælde, men organiseret kriminalitet. Toppen af isbjerget Forbrugerforbundet Verbraucherzentrale anser det som et stort problem, at skandalen er blevet afsløret via stikprøver frem for en systematisk kontrol. »Dette er kun toppen af isbjerget«, siger forbundets formand, Edda Müller, til tv-stationen ZDF. Allerede i foråret kom det frem, at en stor tysk supermarkedskæde havde solgt for gammelt kød, der blot var blevet pakket ind i ny emballage. Og i oktober blev en medarbejder hos en kødgrossist i Bayern anholdt, fordi fjerkræsrester- og affald i over 50 tilfælde var blevet forarbejdet og solgt som ferskt kød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Er det en joke?
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Breaking
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Guide
Serie
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























