»Helt ekstremt«. Sådan beskriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udviklingen i vikarbranchen. For den slår alle rekorder. Mange virksomheder har så svært ved at finde nye medarbejdere, at de løber storm på vikarbureauerne. Her er antallet af fuldtidsbeskæftigede vikarer alene det seneste år vokset med 4.000 personer - en stigning på 32 procent. »Det er helt ekstremt, det vi ser i øjeblikket. Og forklaringen er blandt andet, at der er stor mangel på arbejdskraft. Samtidig ser vi i stigende grad virksomhederne ansætte vikarer i de ledige stillinger. På den måde kan man nemlig fastansætte vikaren, hvis det fungerer - eller hyre en ny af slagsen, hvis det ikke fungerer«, siger Martin Windelin, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her har man netop har fremlagt en ny analyse af vikarbranchen i et samarbejde med fagforbundet HK Danmark. Branche med vokseværk Analysen taler et tydeligt sprog om en branche med galoperende vokseværk. Over de sidste syv år er vikarbeskæftigelsen vokset fra cirka 6.000 fuldtidsansatte personer til nu omkring 16.000 personer. Og selv om den udvikling rammer flere brancher, har vikarfeberen fortsat godt fat i landets sygehuse. »Vi kan se, at omkring 30 procent af de solgte vikartimer er signeret sygeplejersker og læger. Situationen er jo den, at de offentlige arbejdsgivere hellere vil betale dyre sygeplejerske-vikarer end at give de fastansatte sygeplejersker mere i løn. Så her kan det virkelig betale sig for sygeplejerskerne også at arbejde som vikarer«, siger Martin Windelin. Én procent af arbejdsstyrken At der er rift om vikarerne, kan branchen selv bekræfte. »Jeg vil tro, at de fleste af vore medlemsvirksomheder har haft en fremgang i omsætningen på 20-40 procent sidste år - mit skøn vil være, at 2005 bliver et nyt rekordår for branchen«, siger Torben Evald, formand for Foreningen af Vikarbureauer i Danmark (FVD) og selv direktør i vikarbureauet ActivCare. Selv om der er fuld tryk på kedlerne, udgør vikarerne mindre end én procent af den samlede danske arbejdsstyrke. Men tallet er både fem, seks og syv gange højere i de fleste nabolande, hvor lønmodtagerne er bedre beskyttede mod afskedigelser og fyresedler. »Vi er ikke i tvivl om, at branchen også herhjemme vil vokse eksplosivt de kommende år. Der er brug for mange flere vikarer. Virksomhederne har fået øjnene op for fordelene ved at arbejde med en fleksibel bemanding«, siger Johnny Jensen, salgsdirektør i et af landets og verdens største vikar- og rekrutteringsbureauer Manpower. »Det er jo trist, hvis en virksomhed må sige nej til en stor ordre, fordi den ikke har kapaciteten. Men her har du muligheden for at leje de folk, der kan håndtere din ordre - og så kan du sige farvel til dem igen, når arbejdet er udført«, siger Johnny Jensen, der forventer en stigning i Manpowers danske omsætning på rundt regnet 20 procent i 2005. Dyr løsning Det er dyrt for virksomhederne at hyre vikarer - men til gengæld slipper de for selv at betale ferieperioder og sygdom. Og ofte ender vikariatet med fast ansættelse. »Selv om et vikarbureau nærmest per definition lever af at give folk kortvarig beskæftigelse - så sker det faktisk ret ofte, at bureauerne virker som et adgangskort til arbejdsmarkedet. For vikarerne får jo masser af erfaring og rutine og kan derfor meget nemmere gå ind i et fast job«, siger Torben Evald.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Det »ligner femtekolonnevirksomhed«: Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























