Fødevareregion Syd har givet Danish Crowns slagteri i Tønder en bøde på 5.000 kroner, fordi slagteriet to gange har sat økologiske mærker på kvæg, der ikke er økologisk. Første gang var 28. november sidste år, hvor staldpersonalet på landets største oksekødsslagteri skød et grønt øremærke for økologi i et stykke frilandskvæg, der altså ikke er økologisk. Episoden gentog sig tre uger senere. Det står i kontrolrapporter fra slagteriet. Kan være forveksling I begge sager stoppede veterinærkontrollen imidlertid de fejlmærkede dyr, før de blev slagtet, skåret op og sendt ud til forbrugerne som økologiske bøffer. »Folk betaler ekstra for økologisk kød, så det er bedrageri, hvis der går kød ud, som ikke er, hvad det giver sig ud for«, siger Karin Christensen, Fødevarestyrelsens chefdyrlæge på slagteriet. Hun ved ikke, om de to episoder skyldes sjusk eller svindel, men oplyser, at slagteriet i efteråret fik ny staldmand, som kan have forvekslet dyrene. Fanges kun på grund af total kontrol Dyrlægerne får hver dag en liste over dyr, slagteriet vil slagte som økologiske. De krydstjekker numrene med oplysninger fra leverandøren. I de to konkrete sager passede numrene ikke sammen, og på den måde kunne kontrollen stoppe kvæget. Men »vi fanger kun de her dyr, fordi vi helt ekstraordinært laver total kontrol af alle økologiske dyr«, siger Karin Christensen. Hun fortæller, at ifølge reglerne skal hendes folk kun tjekke 4-6 gange årlig, om de økologiske dyr også er økologiske. »Fulgte vi de regler, vi er underlagt, ville vi først opdage det her tre måneder efter. Og så er koen ædt«, siger Karin Christensen. Det er »beklagelige fejl« Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, er glad for den store tillid, forbrugerne viser den økologiske produktion. »Derfor er det helt uacceptabelt med den slags fejl. Og det overrasker mig da, at det kan ske hos Danish Crown, der har et godt ry, hvad økologisk kød angår«, siger han. Danish Crowns direktør, Kjeld Johannesen, siger, at sagerne er »beklagelige fejl«: »Vi snyder ikke med økologisk kød, for vi er helt afhængige af forbrugernes tillid. Jeg er glad for, at den finmaskede kontrol greb ind og stoppede kødet«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz