Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Mærsk skal have ny finansdirektør

Lyt til artiklen

A.P. Møller-Mærsks finansdirektør, Jakob Stausholm, stopper ved udgangen af marts.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Direktionen består herefter af administrerende direktør Søren Skou, viceadministrerende direktør Claus V. Hemmingsen samt direktørerne Vincent Clerc, Søren Toft og Morten Engelstoft.

De nærmere omstændigheder bag Stausholms farvel til Mærsk er uvisse.

Jakob Stausholm har været i koncernen siden 2012.

Han blev finansdirektør i koncernen 1. december 2016. Han kom fra en stilling som strategidirektør hos Maersk Drilling.

Jakob Stausholm siger i en pressemeddelelse, at han er »meget enig i ændringen af organisationen«.

»Det er den rigtige løsning for virksomheden, men som konsekvens heraf har jeg bedt om at afslutte min kontrakt og vil forfølge andre muligheder«, siger den snart forhenværende Mærsk-direktør.

I dag er finans, transformation og it/digital én funktion, skriver Ritzau Finans.

Men i fremtiden bliver området delt op »i en fuldt fokuseret finansfunktion og funktioner fokuserede på it, strategi, digital og transformation«, oplyser Mærsk.

Direktionen består herefter af administrerende direktør Søren Skou, viceadministrerende direktør Claus V. Hemmingsen samt direktørerne Vincent Clerc, Søren Toft og Morten Engelstoft.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her