Nykredits resultater i hastig retræte

Lyt til artiklen

Nykredit-koncernens resultater dykkede mærkbart i første kvartal i år, hvor bankforretningen bidrog til faldet. Det viser regnskabet, der netop er præsenteret.

Samlet er Nykredit-koncernens indtægter faldet til 3,2 milliarder kroner i første kvartal fra 3,8 milliarder kroner i samme periode sidste år.Koncernen står for realkreditudlån via Totalkredit og bankdrift gennem Nykredit Bank,

»Vi aflægger i dag et tilfredsstillende regnskab, der er godt i forhold til vores forventninger«.

»Det er meget tilfredsstillende, at vi fastholder den positive udvikling, forretningen har vist de seneste år, med kundetilgang, udlånsvækst og en markant stigende formue under forvaltning«.

»Vi erobrer markedsandele i både Totalkredit og Nykredit Bank«, skriver administrerende direktør Michael Rasmussen.

Resultatet efter alle regninger var betalt lød på 1,7 milliarder kroner, et gedigent fald fra resultatet på 2,3 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Nykredit noterer sig, at der sidste år var ekstraordinære indtægter, der gør sammenligningstallene svære.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her