Ledelsen i A.P. Møller – Mærsk står med en kolossal udfordring. Aktionærerne skal overbevises om, at et hæderkronet og mere end 100 år gammelt containerrederi kan omstille sig til at være en digitalt drevet vækstvirksomhed.
Det er ikke nok at smide slipsene i hovedkvarteret på Esplanaden, der er behov for et helt nyt tankesæt og en ny digital forretningsmodel.



























