Danske Bank har i dag fremlagt sin interne undersøgelse af, hvad der skete i bankens estiske filial fra 2007-2015 i sagen om hvidvask.
Undersøgelsen omfatter omkring 15.000 kunder og 9,5 millioner betalinger. Cirka 12.000 dokumenter og mere end 8 millioner e-mails er blevet undersøgt, og der er gennemført mere end 70 interviews med nuværende og tidligere medarbejdere.


























