Den amerikanske centralbank hæver renten igen

Lyt til artiklen

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver onsdag renten for tredje gang i år. Samtidig lægges der op til yderligere renteforhøjelser fremover.

Det fremgår af centralbankens rentemeddelelse efter et rentemøde over to dage tirsdag og onsdag.

Renten hæves med et kvart procentpoint til intervallet mellem 2 og 2,25 procent.

Renteforhøjelsen er helt som ventet, forklarer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

»Federal Reserve hæver helt som ventet renten på dagens møde«, siger han.

I en rundspørge foretaget af Bloomberg News blandt 92 amerikanske økonomer pegede 89 på en renteforhøjelse på et kvart procentpoint, mens blot tre havde spået en fastholdelse af renten.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her