Efter at Danmarks Statistik har justeret tal, viser det sig, at Danmarks stigning i velstanden har været i verdensklasse de seneste 10 år. Er der grund til at være tilfreds med dansk økonomi?
»Det er rigtig, at billedet af dansk økonomi er mere tilfredsstillende nu end før opjusteringen. Men forudsætningen for den fremgang, de nye tal viser, er, at skiftende regeringer siden 2001 har gennemført reformer af arbejdsmarkedet og pensionsalderen med mere. De har øget beskæftigelsen med cirka 190.000 personer i 2020 og bruttonationalproduktet med 8 procent. Hvis du tog de reformer ud, ville vi slet ikke ligge så godt sammenlignet med andre lande«.




























