Danske Bank og fire tidligere topchefer - blandt andre tidligere adm. direktør Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen - er blevet sagsøgt af en af bankens amerikanske aktionærer.
Det drejer sig om en amerikansk pensionsfond med adresse i New York, og sagen er anlagt ved en domstol på Manhattan. Sagsøger har anmodet om at kunne køre sagen som et gruppesøgsmål, hvilket åbner mulighed for, at flere selskaber og enkeltpersoner kan tilslutte sig søgsmålet og dermed mangedoble erstatningskravet.

























