Det danske biotek-selskab Novozymes har fundet afløseren for topchef Peder Holk Nielsen, der stopper i begyndelsen af næste år.
Det bliver spanske Ester Baiget, der kommer fra en stilling som Business President for Dow Industrial Solutions. Ester Baiget bliver fra 1. februar administrerende direktør for Novozymes.




























