Danmarks økonomi voksede lidt mere end tidligere antaget i 2019.
Danmarks Statistik har opjusteret tallene for 2019, så bruttonationalproduktet (bnp), der er et udtryk for størrelsen på landets økonomi, viste en fremgang på 2,4 procent. Ved den første opgørelse i februar var tallet 2,2 procent.
Årsagen til opjusteringen er nogle ændringer i moms i servicebranchen, hvor der er kommet nye oplysninger.
Det er femte år på stribe med en vækst over to procent i Danmark, hvilket ikke er set siden anden halvdel af 1990'erne.
Beck Fallesen: Der er en smertegrænse, og regeringen nærmer sig den med stor fartDansk økonomi har især nydt godt af en stor fremgang i eksporten, hvor danske virksomheder er vokset i udlandet.
Samtidig har et stigende privatforbrug trukket op, skriver Danmarks Statistik.
2019 var det tiende år på stribe med vækst i dansk økonomi.
Forventer negativ vækst
Det forventes at være slut i år, hvor coronavirusset formentlig vil give dansk økonomi et hårdt slag.
Hos Danske Bank forventer cheføkonom Las Olsen, at 2020 vil byde på en negativ vækst.
»Desværre hjælper de pæne tal ikke ret meget i forhold til den enorme nedgang i økonomien, som coronavirus og tiltagene mod den har udløst«.
»Lige nu er vi langt fra de normale bekymringer om kvarte procentpoints højere eller lavere vækst, for en meget stor del af økonomien er lukket, og en endnu større del kører for nedsat kraft«, skriver han i en kommentar.
Danske Bank har for nylig estimeret, at dansk bnp falder med 2,5 procent i år.
ritzau
fortsæt med at læse



























