Genåbningen af det corona-ramte danske samfund er ved at udvikle sig til en politisk slagmark, præget af absurde hovsaløsninger, der mangler logik og fornuft og i mange tilfælde er trukket tilbage, få dage efter de er præsenteret.
Sådan lyder kritikken fra en stadig større kreds af virksomheder og erhvervsorganisationer, der anklager regeringen og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen (S) for at lade politiske hensyn, mavefornemmelser og populisme fylde for meget i genåbningen af offentlige og private virksomheder.