Novo tjener milliarder på større salg af medicin under coronaepidemien

Foto: Stine Tidsvilde/POLFOTO
Foto: Stine Tidsvilde/POLFOTO
Lyt til artiklen

Et stigende salg har i første halvår været med til at give et større overskud hos Novo Nordisk.

Det viser halvårsregnskabet fra den danske medicingigant.

Samlet har Novo Nordisk i årets første seks måneder tjent 22,5 milliarder kroner. Det er en stigning på 12 procent i forhold til samme periode året før.

Bag den større indtjening ligger en voksende omsætning, der i forhold til første halvdel af sidste år er steget med otte procent til 63,9 milliarder kroner.

Novo Nordisk forklarer selv i regnskabet, at væksten har været positivt påvirket af kunders lageropbygning, der har været relateret til coronaudbruddet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her