Berlingske og TV 2 har afsløret, at it-problemer 30 år tilbage i tiden har fået Danske Bank til uretmæssigt at opkræve penge fra 15.000 kunder, som var havnet i bankens inkassoafdeling.
Det er i sig selv en skandale, som bliver alvorligere, fordi det især er socialt udsatte kunder, der er blevet ramt. Og skandalen er unødigt blevet større, fordi bankens nuværende ledelse har taget for let på en møgsag, som skader bankens omdømme på et kritisk politisk tidspunkt.


























