Fra 1. juli skal Nordeas privatkunder til at betale negative renter for at have over 100.000 kroner i banken.

Nordea sænker loftet for negative renter på opsparinger

Lyt til artiklen

Inden længe sænker Nordea grænsen for, hvor mange penge privatkunder må have stående i banken, før der skal betales negative renter for dem.

Det oplyser Nordea i en pressemeddelelse.

Fra 1. juli skal Nordeas privatkunder betale negative renter for indlån på over 100.000 kroner. Tidligere var grænsen på 250.000 kroner.

Den rente, man kommer til at skulle betale, er på 0,6 procent. Det vil sige, at man betaler 600 kroner om året før skat for hver 100.000 kroner over loftet.

Selv om ændringen træder i kraft fra 1. juli, begynder Nordea først at opkræve efter ændringen fra 30. september.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her