Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Fitness World har i 2020 og 2021 tabt penge på grund af corona. I 2021 lyder tabet på 221 millioner kroner.

Lukkede centre koster Fitness World 221 millioner kroner

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

For andet år i træk har den danske fitnesskæde Fitness World tabt et trecifret millionbeløb.

I regnskabet for 2021 står der, at fitnesskæden, der er den største i Danmark, har tabt 221 millioner kroner.

Til sammenligning lød underskuddet i 2020 på hele 330 millioner kroner.

For begge år har den altoverskyggende årsag til underskuddene været corona, der i perioder har tvunget kæden til at holde sine centre lukket.

Efter at centrene måtte holde lukket i tre og en halv måned i 2020, måtte de holde lukket i fire måneder i 2021.

»Nedlukningen reducerede omsætningen betydeligt i både 2020 og 2021, men omsætningen forventes at stige i 2022, da Danmark normaliseres efter pandemien, står der i regnskabet«.

Mens Fitness World i 2021 har haft en omsætning på 768 millioner kroner, var den året tidligere på 915 millioner kroner.

I 2019, året før corona lukkede Danmark, havde Fitness World en omsætning på 1366 millioner kroner og et overskud på 79 millioner kroner.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her