Forbrugernes syn på dansk og egen økonomi fortsætter med at blive mørkere og mørkere. I oktober var forbrugerne mere pessimistiske, end Danmarks Statistik nogensinde tidligere har målt i de 48 år, man har opgjort forbrugertilliden.
Forbrugertilliden opgøres ved, at Danmarks Statistik spørger en gruppe forbrugere om deres syn på dansk og egen økonomi det seneste og det kommende år.
Svarene omdannes til et indekstal, hvor svaret tildeles en talværdi mellem 100 og minus 100, alt efter om det er positivt eller negativt.
Når alle svarene er lagt sammen, har man forbrugertilliden, og i oktober stod der minus 37, da svarene var talt op.
Dermed fortsætter tendensen fra de seneste måneder, hvor forbrugernes syn er blevet mere og mere negativt.
Det er helt klart udviklingen i dansk økonomi, som forbrugerne ser mest skeptisk på. Det har længe været dansk økonomi mere end egen økonomi, der har bekymret forbrugerne.
Men i stigende grad er det også forbrugernes egen situation, der skaber bekymring.
Eksempelvis indeholder indekset et konkret spørgsmål om, hvorvidt forbrugerne synes, at det er et godt tidspunkt at købe et fjernsyn, vaskemaskine eller lignende.
Her er indekset gået fra minus 30 i maj til minus 50 i oktober.
»Aldrig tidligere har danskerne været så bekymrede for deres økonomi et år frem i tiden, som de er i dag«, skriver Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen i en analyse af forbrugertilliden.
»Tallene vidner om en ekstrem grad af usikkerhed, og det lader ikke til, at de seneste ugers fald i energipriserne har haft en effekt på danskernes bekymringer«.
Hun peger på, at stigende renter og begyndende prisfald på boliger måske kan være årsagen til forbrugernes uro.
Det hele er dog ikke ren elendighed. Samtidig med at Danmarks Statistik fremlagde tal for forbrugertilliden, kunne Danmarks Statistik også fremlægge tal, der viste rekordhøje tal for antallet i beskæftigelse.
Samtidig peger Louise Aggerstrøm Hansen på, at målt på forbrugernes handlinger er der stadig heller ingen tegn på panik hos forbrugerne:
»Vi ser endnu ikke for alvor tegn på, at danskerne er begyndt at øge vores opsparinger yderligere i forventning om en økonomisk nedtur forude«, siger hun.
Hun peger dog på, at inflationen udhuler de danske lønninger, og det kan meget vel kan få konsekvenser for privatforbruget, spår hun.
Beskæftigelsen slår rekord
Den buldrende inflation har tilsyneladende ikke slået det danske arbejdsmarked og den høje beskæftigelse helt ud af kurs.
I juli faldt beskæftigelsen efter 17 måneders stigninger, men i august vendte det altså igen.
I august var der 10.300 flere lønmodtagere end i juli, hvilket er ny rekord. Det betyder, at der var 2.967.000 i beskæftigelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder udviklingen for ’helt utrolig’.
»Der kommer flere i arbejde på trods af den højeste inflation i 40 år, dystre udsigter for økonomien og rekordlav forbrugertillid«, siger han i en skriftlig kommentar.
»Det er en voldsomt imponerende præstation i sig selv«.
Erik Bjørsted, cheføkonom hos Dansk Metal, glæder sig over, at flere kommer i arbejde, og skriver, at udviklingen er med til at holde modet oppe i ’kulsorte’ tider.
»Mange danskere føler, at det går dårligere i økonomien end under finanskrisen, men sådan forholder det sig heldigvis ikke på arbejdsmarkedet. Jobmulighederne er stadigvæk rigtig gode. Det er vigtigt at huske på«.
Ifølge Jeppe Juul Borre kan man dog ikke forvente, at arbejdsmarkedet kommer til at stå helt upåvirket hen i den nuværende situation.
»Udfordringerne har tårnet sig op for dansk økonomi, og vi risikerer at se ind i en tid med tilbagegang i beskæftigelsen«, lyder det.
»Den høje inflation trækker købekraften ud af de danske forbrugere, og det vil få privatforbruget til at halte. Privatforbruget står for næsten halvdelen af den danske økonomi og har en del at sige for udviklingen i beskæftigelsen«.
»Samtidig risikerer eksporten også at blive ramt som følge af økonomisk tilbagegang uden for landets grænser. Eksporten beskæftiger 900.000 danskere«.
ritzau
