Emil Nielsen forlader efter fire sæsoner i Barcelona verdens største håndboldklub, FC Barcelona, tynget af medaljer.
Med en stor præstation i katalanernes mål var den danske keeper en iøjnefaldende skikkelse, da FC Barcelona søndag vandt Champions League med sejren på 37-34 over Füchse Berlin i en finale afviklet i et hæsblæsende tempo foran en udsolgt og meget begejstret Lanxess Arena i Køln.




























