I en tid med voldsomme prisstigninger kan man let føle det, som om ens privatøkonomi er bombet årtier tilbage. Men for de fleste er det ikke tilfældet. Langtfra endda.
Selv når man korrigerer for stigningen i forbrugerpriserne, har de fleste grupper i det danske samfund haft en markant stigning i rådighedsbeløbet fra 1994 og frem til 2023. Og modsat af hvad man måske kunne tro, har pensionister haft det suverænt største løft i levestandarden.


























