Artiklen er opdateret kl. 14.36.
Beskæftigelsen har sammen med medicinalindustriens succes været den store positive historie i dansk økonomi det seneste år. Og de gode nyheder fortsætter, for torsdag morgen har Danmarks Statistik offentliggjort tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i marts. Den steg med 2.600 personer og udgjorde ved månedens udgang 3.016.400 personer. Det er den højeste registrerede beskæftigelse nogensinde i Danmark.
Dermed er beskæftigelsen steget med 32.400 personer det seneste år, og der har været fremgang i 11 af de 12 seneste måneder.
»Det er rigtig godt nyt for både den enkelte, men også for dansk økonomi i det hele taget. Det holder en hånd under økonomien, og samtidig er det også hovedårsagen bag, at det økonomiske råderum justeres op gang på gang«, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.
Pessimisme gjort til skamme
Fremgangen i beskæftigelsen skyldes i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der er kommet hertil, forklarer Steen Nielsen, der er seniorøkonom i Dansk Industri.
»De internationale medarbejdere har stået for 9 ud af 10 af de nye job i det seneste år. Det er imponerende. Det er samtidig en væsentlig årsag til, at der kommer så mange milliarder i statskassen«, siger Steen Nielsen.
Paradoksalt nok kan en del af forklaringen på beskæftigelsesvæksten netop være manglen på kvalificerede danske medarbejdere, mener Mette Hørdum, der er cheføkonom hos Lederne.
»Mange virksomheder er nok lidt tilbageholdne med at skille sig af med medarbejdere af frygt for at mangle dem, når aktiviteten igen tager til. Der kan stadig komme en vis tilpasning på arbejdsmarkedet og fald i beskæftigelsen – også set i lyset af de aktuelt høje lønstigninger. Men meget tyder på, at jobtabet vil være begrænset«, vurderer hun.
Mange økonomer spåede sidste efterår, at beskæftigelsen ville falde i år, men pessimismen er blevet gjort til skamme. Derfor tror både Dansk Industri og Økonomiministeriet nu på, at beskæftigelsen vil vokse i 2024.
Skævt fordelt
Dykker man ned i tallene, viser det sig dog, at der er store forskelle fra kommune til kommune og fra branche til branche.
»Tommelfingerreglen er, at jo længere du kommer væk fra de store byer, jo svagere er beskæftigelsesudviklingen. Og så er der en række undtagelser som for eksempel Lolland Kommune, der nyder godt af byggeriet af Femern-forbindelsen, og de områder, hvor Novo Nordisk har aktiviteter«, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
Han noterer sig også, at der inden for brancher som handel, kultur, fritid og ejendomshandel mange steder er tale om stilstand eller endda tilbagegang i beskæftigelsen.
«Så hvis man sidder nogle steder ude ved kaffebordet og har svært ved at genkende de mange overskrifter om, at beskæftigelsen sætter rekord hver måned, er der altså noget om snakken«, siger han.
Tore Stramer forklarer også, hvordan det kan være, at jobboomet i de større byer tilsyneladende ikke giver øget beskæftigelse i landkommunerne.
»Der er en effekt nogle steder, hvor eksempelvis Novos byggerier giver ekstra arbejde til en masse underleverandører i oplandet. Men en stor del af efterspørgslen på arbejdskraft stammer fra højt specialiserede brancher, og så nytter det ikke meget, at man kommer fra en tøjbutik og søger job der. Det er også derfor, at vi ser udlændinge udgøre så stor en del af væksten i antallet af beskæftigede«, siger Tore Stramer.
ritzau
fortsæt med at læse
