Det kommer næppe til at få den store betydning for boligmarkedet, at Realkreditrådet regnede forkert, da de sendte de seneste boligtal ud i sidste uge.
Det mener chefanalytiker hos Danske Bank, Steen Bocian.
Realkreditrådets tal viste ellers et fald i det samlede antal realkreditfinansierede bolighandler på 40 procent, men det fald har nu vist sig 'kun' at være 9,1 procent.
»Bagudskuende statistik jo ikke noget, der giver os et indtryk af, hvad der kommer til at ske«, mener Steen Bocian.
En psykologisk effekt
De nye tal betyder altså næppe noget for boligmarkedet. Men de kan have en psykologisk effekt, mener Steen Bocian.
»De giver et mindre dystert billede af boligmarkedet, og det kan måske have en effekt psykologisk. Men det er jo stadig en historie om, at bolighandlerne bremser op«, siger han.
Sælgerne skal ikke juble
Så sælgerne kommer ikke til at juble over de nye tal?
»Nej, det tror jeg ikke. Statistik er en ting, men vi ved jo godt, at når man skal købe eller sælge en bolig, kigger man på, hvad der sker i nabolaget, snarere end man kigger på en boligstatistik«.
fortsæt med at læse


























